Mærsk/Berenberg: Skifter til "køb" og sætter kursmålet op

Udgivet den 13-06-2019  |  kl. 07:21  |  

Det er endelig blevet tid til at købe Mærsk-aktier, hvis det står til det tyske finanshus Berenberg, som har løftet anbefalingen af Mærsk til "køb" fra "hold".

Samtidig er kursmålet hævet til 8700 kr. fra 8400 kr., fremgår det af et skriftligt notat fra Berenberg. Til sammenligning lukkede Mærsk B-aktien onsdag i 7190 kr.

Ifølge data fra Bloomberg News har Berenberg haft en "hold"-anbefaling af Mærsk-aktien siden 23. marts sidste år. Før det havde finanshuset anbefalingen "sælg", hvilket ligeledes var anbefalingen, da det i slutningen af oktober forrige år indledte dækning af Mærsk.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Seneste nyheder