Mærsk/HSBC: En billig men bekymrende aktie

Udgivet den 10-07-2018  |  kl. 12:31  |  

Med et kursfald hidtil i år på knap 30 pct. er Mærsk-aktien blevet billig, mener HSBC. Men der lurer stadig farer i horisonten, som gør bankens analytikere varsomme over for at investere i containerrederiet.

Tirsdag sænker de i en ny analyse deres bud på Mærsks indtjening i år til 3,6 mia. dollar på EBITDA-niveau - driftsoverskud før af- og nedskrivninger. Det er 7 pct. mindre end tidligere og 10 pct. lavere end bunden af Mærsk-ledelsen hidtidige prognose på 4 til 5 mia. dollar.

Til sammenligning ligger markedets gennemsnitsestimat på 3,98 mia. dollar ifølge data fra Bloomberg, og risikoen for en nedjustering i det kommende halvårsregnskab er derfor et højaktuelt tema.

HSBC kommer frem til, at Mærsks børsværdi efter de seneste kvartalers fald nu kun svarer til værdien af skibe og containere alene - og at man altså i teorien får de havne, borerigge og andre divisioner, Mærsk ejer, med i købet gratis.

- Mærsk er blevet ramt af et antal negative faktorer. På makroniveau er der usikkerhed om et forværret globalt handelsklima, hvilket giver usikkerhed om fragtmængderne i andet halvår. På brancheniveau bliver brændstofpriserne ved med at stige, men det lader til, at fragtraterne ikke følger med, hvilket truer prognoserne om overskud i andet halvår, fortæller HSBC.

Analytikerne sætter et kursmål på 9100 kr. - mod tidligere 10.400 kr. - og selv om det indikerer, at aktien skal stige godt 17 pct. fra det nuværende leje på omkring 7790 kr., ændrer de ikke på anbefalingen "hold".

- Vi advarer imod, at aktien er stærkt følsom over for små ændringer i fragtrater og brændstofpriser. Der er væsentlig usikkerhed omkring udviklingen i begge, og indtil de negative momentum i analytikernes estimater ændres, ser vi få positive katalysatorer for aktien, skriver HSBC.

A.P. Møller-Mærsk afleverer halvårsregnskab den 17. august.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Seneste nyheder

15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:48 Obligationer/åbning: Renten stiger inden jobtal fra USA
08:30 Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året
08:23 Aktier/tendens: Ambus fine takter giver håb efter mat uge