Mærsk/Jefferies: Kursmål sænkes til 13.000 kr. fra 14.500 kr.

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 07:07  |  
Arkiv: Foto

Kursmålet på aktierne i Mærsk sænkes til 13.000 kr. fra 14.500 kr. hos Jefferies, mens anbefalingen uændret er "køb".

Jefferies har efter regnskabet for første kvartal fra Mærsk sænket indtjeningsforventningerne til driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, med 12 pct. primært med baggrund i en forventning om stigende bunker-omkostninger.

Det fremgår af en analyse, hvor finanshuset har kigget på Mærsk og konkurrenten Hapaq-Lloyd.

Som baggrund for sænkningen af kursmålet anfører Jefferies, at finanshuset venter en vækst i transportmængderne på 4 pct., og at fragtraterne ses at være stabile i år og stige 5 pct. til næste år. Endvidere indregnes synergier på 600 mio. dollar årligt på et tættere samarbejde indenfor Transport & Logistics.

Målt på nøgletallet EV/EBITDA prissætter Jefferies Mærsk med en rabat på 5 pct. i forhold til sammenlignelige rederier.

Mærsks B-aktie lukkede onsdag i 9620 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder