Mærsk/Jyske: Vender rundt på en tallerken og anbefaler "køb"

Udgivet den 12-02-2018  |  kl. 11:02  |  
Maersk

Jyske Bank er vendt rundt på en tallerken i forhold til opfattelsen af aktierne i A.P. Møller-Mærsk. Anbefalingen af selskabet er løftet til "køb" fra "sælg", skriver Bloomberg News.

Samtidig er kursmålet blevet løftet til 11.500 kr. fra 10.700 kr.

Jyske Bank har haft anbefalingen "sælg" eller "reducer" af Mærsk siden januar 2017. Siden dengang er B-aktien i Mærsk faldet fra 11.760 kr. til mandagens kurs på 10.750 kr., der er kommet i hus efter en stigning på 4,1 pct. over dagen.

I den mellemliggende periode har Mærsks B-aktie dog også været oppe at vende i 14.130 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder