Mærsk/Jyske: Vender rundt på en tallerken og anbefaler "køb"

Udgivet den 12-02-2018  |  kl. 13:29  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank er vendt rundt på en tallerken i forhold til opfattelsen af aktierne i A.P. Møller-Mærsk. Anbefalingen af selskabet er løftet til "køb" fra "sælg", skriver Bloomberg News.

Samtidig er kursmålet blevet løftet til 11.500 kr. fra 10.700 kr.

- Da problemerne i første halvår af 2018 nu står klart for alle, er det klogt at være mindre skeptisk med hensyn til Mærsks aktiekurs, skriver Jyske Bank i sin analyse af selskabet.

Her peger banken på, at bestillingerne på nye skibe fortsat ligger på et lavt niveau, og at antallet af nybygningsleverancerne aftager kraftigt i det sidste halvår af 2018.

Jyske Bank påpeger, at Mærsk får tilført 0,9 mia. dollar EBITDA eller 2015 pct. mod 2019 takket være integrationen af T&L og Hamburg Süd.

- Hvis efterspørgslen i øvrigt holder, giver det mening at investere i aktien. Vi anbefaler forsigtigt at "dyppe en tå" allerede før kapitalmarkedsdagen, skriver Jyske Bank.

Banken sænker i sin analyse rateantagelsen for 2019 med 2 pct. 1013 dollar, hvilket giver en afkastningsgrad for Mærsk Line på 7,9 pct.

- Som nummer et i markedet med 32 pct. mere kapacitet end nummer to og 65 pct. mere end nummer tre, bør Mærsk klare sig relativt godt, skriver banken.

Jyske Bank har haft anbefalingen "sælg" eller "reducer" af Mærsk siden januar 2017. Siden dengang er B-aktien i Mærsk faldet fra 11.760 kr. til mandagens kurs på 10.750 kr., der er kommet i hus efter en stigning på 4,1 pct. over dagen.

I den mellemliggende periode har Mærsks B-aktie dog også været oppe at vende i 14.130 kr.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder