Mærsk/Sydbank: Regnskab som ventet - enhedsomkostninger er minus

Udgivet den 14-11-2018  |  kl. 09:19  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsks regnskab, der er præsenteret onsdag inden børsåbning, var stort set som forventet, men udviklingen i enhedsomkostningerne trækker ned. Det vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, kort efter at regnskabet er blevet offentliggjort.

- Regnskabet er meget tæt på det ventede, men der er et lille minus på enhedsomkostningerne. Omvendt går integrationen af Hamburg Süd hurtigere end ventet, så derfor ender kvartalet stort set, som det var forventet, siger han til Ritzau Finans.

I tredje kvartal har Mærsk opnået synergier på 150 mio. dollar for integrationen af det tyske rederi. Integrationen går nu hurtigere end planlagt, og derfor forventer Mærsk nu synergier på mindst 500 mio. dollar i 2019 mod tidligere 350-400 mio. dollar.

Enhedsomkostninger målt ved faste brændstofpriser var i kvartalet med 1,2 pct. højere end i samme periode året før.

Fra børsåbning stiger A-aktien i Mærsk med 4,3 pct. til 8450 kr., mens B-aktien stiger med 3,6 pct. til 9016 kr. C25-indekset som helhed stiger med 0,1 pct. Morten Imsgard havde ventet en neutral kursudvikling på linje med markedet.

- Det er måske et udtryk for, at markedet sætter pris på synergieffekter, som sker hurtigere end ventet, og at problemerne ikke er dramatiske, men kun er et lille mis, siger han.

I regnskabet præciserede Mærsk forventningerne til 2018. Der ventes nu et driftsoverskud, EBITDA, på 3,6-4,0 mia. dollar mod tidligere 3,5-4,2 mia. dollar. Kigger man frem mod 2019, har investorerne grund til at være bekymrede, mener Morten Imsgard.

- 2019 bliver også et svært år. Mærsk kommer til at slås med de samme ting - for meget kapacitet, stigende pres på omkostninger - så der er nok at se til, men man skal forvente, at det bliver et jubelår for selskabet, lyder det fra Sydbank-analytikeren.

Mærsks omsætning var i tredje kvartal på 10.077 mio. dollar. Samme periode året forinden lød omsætningen på 7714 mio. dollar. Bundlinjen voksede til et overskud på 360 mio. dollar fra tidligere 331 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,88%
 
09:15:01

 
7,76%
 
09:15:01

 
4,22%
 
09:15:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder