Maersk Oil-partner tror på fortsat høje oliepriser
Det amerikanske olieselskab Anadarkos koncernchef har på en konference arrangeret af Wells Fargo fortalt, at han finder det svært at forestille sig en oliepris på under 90 dollar per tønde i løber af de næste otte år.
Maersk Oil og Anadarko samarbejder om olieproduktion Algeriet, hvor Anadarko har en dobbelt så stor ejerandel i oliefelterne i forhold til A.P. Møller - Mærsk.
Anadarko ejer 25 pct. af BP-boreplatformen Deepwater Horizon, som i 2010 sprang i luften, og resulterede i et katastrofalt olieudslip i Den Mexicanske Golf. Anadarko har indgået forlig med BP og accepteret at betale 4 mia. dollar i erstatninger, hvorfor selskabets kapitalreserve har været presset.