Magert boligudbud i januar

Udgivet den 17-02-2014  |  kl. 06:00  |  

Synes du ikke, du kan finde din drømmebolig? Så fortvivl ikke. Som så mange andre har boligmarkedet nemlig været på slankekur i januar. Her var der færre boliger til salg end i december måned. Og det er helt normalt, at udbuddet falder i januar måned.

 

”De seneste fem år er udbuddet af villaer og rækkehuse faldet fra december til januar.  Normalt plejer der dog at komme flere huse til salg allerede i februar, men sådan var det ikke sidste år. Der skulle vi helt hen i marts, før der blev sat flere huse til salg”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

 

Udbuddet af boliger plejer at stige stødt fra februar og marts og henover sommeren til og med september. Derfra begynder udbuddet at falde en smule igen for at ramme bunden i december og januar. Sultne boligsøgende må derfor vente lidt endnu, før der for alvor kommer nye boller på boligsuppen.

 

Flere boliger til salg end for et år siden

Godt nok faldt udbuddet i januar, men sammenlignet med januar 2013 er der samlet set kommet flere både villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. For villaer og rækkehuse er udbuddet steget med knap 2 procent siden januar 2013. Der er kommet næsten 6 procent flere lejligheder til salg og ca. 6,5 procent flere sommerhuse.

 

De steder, hvor udbuddet er steget med mere end 10 procent sammenlignet med januar 2013, er både øer som Ærø og Læsø, men også større byer som Aalborg og Helsingør og mellemstore byer som Sønderborg og Frederikssund. Her er der en tendens til, at salgstiden også er stigende, hvilket kan akkumulere boliger på markedet.

 

Til gengæld har store dele af Københavnsområdet haft et stærkt faldende udbud.

 

Længere mellem husene i Hovedstaden

Der er blevet langt færre huse at vælge imellem i kommuner som Furesø og Hillerød nord for København og Rødovre vest for København. Generelt har hele Region Hovedstaden oplevet et fald i antallet af huse til salg.

 

Man kan ikke helt snakke om, at markedet er blevet støvsuget, men et fald på over 24 procent som i Furesø og Rødovre er noget, man kan mærke, hvis man er på boligjagt.

 

Også i Region Sjælland er der færre huse til salg. Lolland ligger eksempelvis med i toppen over kommuner, der har haft det største fald i udbuddet. I Lolland Kommune faldt udbuddet med 18 procent sammenliget med sidste år.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge
14:13 Valuta: Fed-møde giver dollar yderligere styrke
14:03 Elon Musk melder om bred opbakning til sin lønpakke på knap 400 mia. kr.