Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 06:32  |  

Den japanske centralbank har natten til fredag rystet yennen med et forsigtigt varsel om kommende ændringer i centralbankens massive opkøbsprogram for af obligationer.

For selv om centralbanken annoncerede, at det vil reducere opkøbene af obligationer, er der stadig tale om udskydelse af den stramning af pengepolitikken, som markedet havde forudset allerede fredag, med cirka en måned.

- Det er meget mere lempeligt end markedets forventning om, at banken allerede i dag ville annoncere en klar reduktion af opkøbet af obligationer, vurderer Alvin Tan, chef for valutastrategi hos RBC Capital Markets, over for Bloomberg News.

På valutamarkedet er dollar efterfølgende styrket til 157,80 yen mod 156,95 yen per dollar ud på eftermiddagen torsdag. Yen har dermed ramt det svageste niveau siden starten af maj.

Den japanske centralbank fastholdt i øvrigt renten på fredagens møde, og varslede altså en detaljeret plan for en neddrosling af sine opkøb af obligationer på mødet i juli.

Hvor meget, der vil blive droslet ned, fremgår ikke. Men planen vil udstikke retningen et til to år frem.

De månedlige obligationsopkøb har i dag en værdi på omkring 6000 mia. yen, eller 264 mia. kr., og blev indført med henblik på at pumpe likviditet ind i det japanske finansmarked for at sætte skub i den økonomiske vækst.

Men højere inflation har fået den japanske centralbank til at tage de første skridt til at normalisere sin pengepolitik efter to årtier med ultraløs pengepolitik for at få bugt med lavvækst og i flere periode truende deflation.

Dollar vinder fredag morgen også en smule frem over for euro. Den koster fredag morgen 1,0738 dollar mod 1,0772 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

13:22 USA/tendens: Rolig start i vente efter mandagens teknologidrevne rekorder
13:18 Topchefen i Novonesis: Kunder forstår fusionen
12:49 Koncernchefen i Novonesis om bedre 2024 end ventet: Vi rykker i alle sektorer
12:44 Europa/aktier: Novonesis til tops og Carrefour til bunds i stigende Stoxx 600-indeks
12:19 Roblon efter røde tal i første halvår: Venter stadig driftsresultat omkring nul for hele året
12:13 Novonesis' finansdirektør er overrasket over hvor hurtigt synergier høstes
12:02 Frankrig er Europas mest upopulære aktiemarked blandt kapitalforvaltere
11:55 Obligationer/middag: Tæt på status quo før amerikansk detailsalg
11:36 Aktier/middag: Novonesis til tops efter løftede forventninger i lettere positivt C25
11:26 Verdens ti bedst betalte topchefer får Fruergaards lønpakke til at blegne
11:23 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
11:03 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
10:24 Coloplast sænkes til "sælg" hos Nordea: Gaber over for meget med nye opkøb
10:12 GN holder på true wireless-forskning som forsikring for fremtiden
09:30 Obligationer/åbning: Taler og detailsalg kan præge renter efter lille stigning fra start
09:21 AaB's aktionærer modtager pligtmæssigt købstilbud fra tysk hovedejer
09:20 Aktier/åbning: Novonesis sendes til top efter opjustering inden første kapitalmarkedsdag
09:08 Aarsleffs vicetopchef fratræder efter gensidig aftale
08:44 Freetrailer udvider partnerskab med nordisk varehuskæde
08:36 Aktier/tendens: Novonesis stjæler scenen med opjustering inden første kapitalmarkedsdag