Mandagens aviser med ALK-Abello, Bavarian Nordic og Pandora

Udgivet den 20-05-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

BEKYMRING FOR AFMATNING TRODS SOLIDE REGNSKABER

Topchefer i såvel globale som danske virksomheder advarer mod at ignorere risikoen for økonomisk afmatning, selv om tallene her og nu ser flotte ud. I Vestas handler det om at være beredt. Finansdirektør Marika Fredriksson betoner, at vindmøllegiganten typisk er anderledes stillet under en lavkonjunktur (Forside, side 8-9)

MAERSK TRAINING SKAL BLIVE I KONCERNEN TRODS STORE TAB

En mindre kendt enhed i A.P. Møller-Mærsk med mærsk-arvingen Johan Uggla som topchef har godt ry hos især energikunder som træningscenter - men økonomien halter bagefter. (Side 10)

VESTAS-UNDERLEVERANDØR HALVERER OMSÆTNINGEN

Med over en halvering af omsætningen har 2018 været et udfordrende år for danske Bladt Industries, som er underleverandør til blandt andet Vestas. (Side 11)

NYT B&O-TV PÅ VEJ

Den danske elektronikproducent Bang & Olufsen har skuffet investorerne, og nye produkter er savnede. Men nu ser det ud til, at der ikke går længe, inden tv i B&O porteføljen udvides med Beovision Harmony. (Side 11)

OPKØB SÆTTER DAGSORDENEN HOS DE STORE INSTALLATØRER

I løbet af få år er der kun tre til fire store teknikentreprenører tilbage. Kæmpe udskilningsløb via opkøb er i fuld gang og forstærkes. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKERNES ØKONOMI ER VOKSET MED EU'S INDRE MARKED

En rapport fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung viser, at EUs indre marked har været meget gunstigt for Danmark. Vores økonomi er vokset med 12.500 kr. pr. dansker om året. (Forside, side 4)

ALK SATSER PÅ LANGSIGTET VÆKST

Allergikoncerne ALK-Abellos vej til vækst er tabletter, men erkendelsen af allergi skal øges. Det amerikanske marked er en svær nød at knække, men selskabet kan om ti år være flere gange større end i dag. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FREMTIDEN FOR BAVARIANS SUPERHÅB SVÆVER I DET UVISSE

Biotekselskabet Bavarian Nordic har det svært. Aktiekursen er savet midt over, positive nyheder findes ikke, og selskabet har trods intens søgen ikke formået at finde en partner til dets mest perspektivrige lægemiddelkandidat. (Forside, side 6-7)

GRUNDFOS STILLER SKARPT PÅ INDIEN

Kina og USA fortsætter som kernemarkeder i en ny 2025-strategi, og Indien er nu med. (Side 7)

ANSVARLIGE INVESTORER DØJER MED DÅRLIGE DATA

Data om faktorer for ansvarlige investeringer, såkaldt ESG, er så utilfredsstillende, at Danske Bank nu vil til at købe dem fra syv-otte forskellige udbydere til sine porteføljeforvaltere. Banken har sat alle porteføljemanagere til at gentænke deres måde at investere på. (Side 8-9)

PANDORA MÅ GENSKABE ET SUCCESBRAND

Mange aktieinvestorer vurderer muligvis, at Pandoras brand er blevet mindre værd, hvorfor aktiekursen er faldet. Denne værdi kan kæmpes tilbage, men det tager lang tid og kræver, at Pandora får skabt nye succeser. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA