Mandagens aviser med Danske Bank, GN og Danica

Udgivet den 27-07-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RUMINDUSTRIEN VOKSER MED RAKETFART

Den globale rumfartsindustri tordner frem og er drevet af private virksomheder. Danske Termas rumdivision er i høj vækst og omsætter for 750 mio. kr. om året. Morgan Stanley vurderer, at Industrien vil vokse til mindst 1000 mia. dollar i 2040. (Forside, side 6-7)

PENSIONSKASSER HAR AKTIER FOR 750 MIO. KR. I KULINDUSTRIEN

Danske pensionskasser ejer kulmineaktier for milliardbeløb. 750 mio. kr. er placeret i tre af verdens største kulselskaber. (Side 8)

DANSKE BANK FIK HVIDVASKKRITIK I NORGE

Danske Bank i Norge risikerer at blive misbrugt til hvidvask, vurderer ekspert, efter det norske finanstilsyn har været på besøg. Tilsynsmedarbejderne var ikke imponerede over de systemer, som banken havde for at bekæmpe hvidvask. (Side 11)

RAVSMYKKE-SELSKAB ER GÅET KONKURS

Danske House of Amber Holding, der er kendt for sine ravsmykker, er under konkursbehandling. (Side 12)

CORONA SÆTTER SIG HÅRDT I FLSMIDTH - MEN AKTIEN STIGER

På trods af stort fald i omsætning og indtjeningstiger FLSmidth-aktien alligevel. Det kunne have været værre. (Side 13)

FERIEPENGE VENTES AT GIVE FORBRUGSBOOM

Den økonomiske aktivitet stiger ifølge lovforslag markant, når danskerne i efteråret får adgang til tre ugers feriepenge. (Side 16)

AKTIETILBAGEKØB STÅR FORAN ET SNARLIGT COMEBACK

Flere investorer forventer, at selskaber snart vil relancere de aktietilbagekøbsprogrammer, der blev skrottet under nedturen. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

FORBRUGERNES LYST TIL LUKSUS ER TILBAGE

De eksklusive luksusbrands kommer sig hurtigere over krisen. Strøgets luksusbutikker oplever, at forbrugernes lyst til luksus er tilbage. (Forside, side 4)

KINA GRAVER SIG NED I ET GEOPOLITISK HUL MED HUAWEI

Kina graver sig ned i et geopolitisk hul i sin reaktion på andre landes forbud mod 5G-netværk fra Huawei, der kun er den seneste af flere diplomatiske udfordringer. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HØREAPPARATINDUSTRIEN MANGLER EN VINDERFORMEL I KRISETIDER

Danmark dominerer stort på verdensmarkedet for høreapparater. Coronakrisen har imidlertid tydeligt illustreret udfordringerne. I GN Hearing anerkender man, at hele forretningsmodellen er bygget til et marked, der klarer sig godt. Spørgsmålet er, hvad der vil ske, hvis det ændrer sig. (Forside, side 6-7)

CORONAKRISEN SENDTE MOBILEPAY TIL TÆLLING

For Mobilepay har coronakrisen betydet fire måneder med både markante fald og nye rekorder, fastslår Mobilepay-ledelsen. (Side 3)

DANICAS SMERTENSBARN HAR KOSTET MILLIONER -NU HAR CORONAKRISEN KNÆKKET KURVEN

Syge- og ulykkesforsikringer har i årevis givet milliardunderskud i pensionssektoren. Men Danica Pension har oplevet en bedring under coronakrisen. (Side 5)

PENSIONSSELSKABER HAR INDHENTET EN GOD BID AF KURSDYK

Mange pensionsselskaber har nu indhentet det voldsomme kursdyk fra februar og marts og er meget tæt på positive afkast for 2020. (Side 10-11)

TESLA LÆGGER SAG AN MOD IVÆRKSÆTTERFIRMA

Elbilsgiganten Tesla beskylder iværksættervirksomheden Rivian for at stjæle forretningshemmeligheder og medarbejdere. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli