Mandagens aviser med Novo Nordisk, Demant og Montana

Udgivet den 28-09-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NOVO-TOPCHEFS ARV BLIVER TIDEN EFTER SEMAGLUTID

Efter snart fire år som Novo-topchef er Lars Fruergaard godt i gang med bygge fundamentet til vækst, efter at supermolekylet semaglutid forsvinder. Fruergaards succes og det, der vil definere hans arv, bliver at finde de næste guldæg. (Forside, side 6-7)

INHABIL TOPADVOKAT SMIDT UD AF JET TIMES KONKURSBO

Advokat fra DLA Piper følte sig habil nok til at granske konkurs i flyselskab, hvor hans partnerkollega var formand. (Side 8)

HOTELPORTAL TÆT PÅ KOLLAPS: HAR KUN PENGE TIL ÉN MÅNED

Den børsnoterede hotelportal Nustay, som flere velhavere har skudt penge i, styrer mod afgrunden og har nu kun penge til én måneds drift. (Side 10)

REALKREDITTENS BIDRAGSSATSER ER NU STØRRE END RENTEBETALINGERNE

Tal fra Nationalbanken viser, at danskerne betaler mindre i rente på realkreditlån, end institutterne får for at administrere og formidle dem. (Side 13)

KONKURSER RAMMER STORT SET KUN DE SVAGESTE FIRMAER

Kun få virksomheder er gået konkurs på grund af coronakrisen. De fleste konkurser er i virksomheder, som alligevel var endt i graven, vurderer flere advokater. (Side 16-17)

MILLIARDERNE STRØMMER IND I DE BÆREDYGTIGE AKTIEFONDE

Pengene vælter ind i bæredygtige aktiefonde, blandt andet hos Nordea Asset Management. Også Bankinvest oplever rekordinteresse, og har hentet 5 mia. kr. til bæredygtig aktiefond siden juni. (Sidse 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

KRISEN FÅR SMÅ VIRKSOMHEDER TIL AT INVESTERE MINDRE

Coronakrisen har lagt en dæmper på små virksomheders investeringslyst. Morgendagens Vestas og Lego er små virksomheder i dag. Hvis der ikke bliver investeret fra deres side, kan det får en afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse - og for samfundsøkonomien, mener professor. (Forside, side 6)

KØBENHAVNSK FREMTIDSHÅB SKAL ALDRIG PÅ BØRSEN I DANMARK

Vi kommer i fremtiden ikke til at have en virksomhed som Novo Nordisk placeret på børsen i Danmark. Det giver ingen mening for en biotekvirksomhed at satse på en fremtid som børsnoteret selskab i Danmark. Det vurderer topchef i i biotekselskabet Evaxion, Lars Wegner. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BESTYRELSESKONGE EFTERLYSER BARSK OPGØR MED SEXISME

Lars Rasmussen, der sidder for bordenden i en række af Danmarks største virksomheder, opfordrer topcheferne til at tage hårdt fat om sexisme på arbejdspladsen. En rundspørge viser, at mindst 13 af de største børsnoterede selskaber har haft sager om sexchikane. (Forside, side 6-8)

MONTANA STYRKET UD AF CORONAKRISEN

Et svigtende salg blev vendt til en god forretning for den danske møbelfabrikant Montana Furniture, som netop har præsenteret et pænt overskud. (Side 4)

ERHVERVSLIVET FORBEREDER SIG PÅ ET EFTERÅR MED RYSTETURE OG FYRINGSRUNDER

Det er nærliggende for virksomhederne at benytte efteråret til at tilpasse sig krisen, vurderer erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv. (Side 10-1)

DEMANT NÆRMER SIG LANGT OM LÆNGE NORMALE TIDER

Sidste år tvang et hackerangreb selskabet til en kortvarig, men dyr, nedlukning, og dette forår var det coronaen, der ramte Demant hårdt. Men så skulle det værste også være overstået. En ny smittebølge vil ikke ramme selskabet nær så hårdt, som den første gjorde. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab