Mandagens danske avisuddrag med Ominto, TDC og Novo
BØRSEN
UDENLANDSKE FONDE I HISTORISK MILLIARDSATS PÅ DANSK AKTIENEDTUR
Hedgefonde har øget deres sats på fald i danske aktier fra 5 til 25 mia. kr. på tre år. NKT er hårdt ramt, men vi ikke tænke kortsigtet, mener NKT's bestyrelsesformand Jens Due Olsen. (forside, side 6-7)
SÆDBANK VIL FORDOBLE SALG MED SATS PÅ ÆG
Cryos International har haft voldsom vækst som sædbank og investerer nu i en ægbank, der skal overgå sædbank i salg inden for tre-fem år. (side 8)
NIELS THORBORG SCOREDE 100 MIO. KR. PÅ SALGET AF INSPIRATION-KÆDEN
Fynsk milliardær leverer sit bedste regnskab nogensinde hjulpet af salget af detailkæden Inspiration. (side 9)
INGENIØRKÆMPE TABER OMSÆTNING I DANMARK
Rambøll Gruppens største selskab, Rambøll Danmark, har tabt omsætning og driftsresultatet viger i forhold til 2016. Alligevel står Rambøll foran et ansættelsesboom. (side 11)
OMINTOS OPSIGTSVÆKKENDE OPKØB I BILLUND GÅR KONKURS
Det kriseramte it-selskab Omintos vigtige datterselskab i Billund, Lani Pixels, kollapser, efter en tidligere medarbejder har begæret det konkurs. (side 12)
EU VIL REDDE WTO I GLOBAL HANDELSKRIG
USA beskyldes for at sabotere WTO og går solo. Imens kæmper flere af de europæiske ledere for at redde og reformere handelsorganisationen. (side 16)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NYE TDC-EJERE STÅR OVER FOR GIGANTINVESTERINGER
De nye TDC-ejere vil satse alt på infrastruktur som fremtidens mobilnetværk, 5G. Men milliardregning for 5G-udrulningen kan blive så stor, at ejerne får svært ved at hente pengene hjem igen. (forside, side 6-7)
DET KAN BEDRE BETALE SIG AT SPARE OP TIL PENSION
Folketinget vedtog fredag et sæt nye fradragsregler, der resulterer i et helt nyt jobfradrag, der gør det mere attraktivt at spare op til pension. (side 4)
KONTROVERSIEL ADVOKAT I HUSKRIG
Advokat Christian Harlang og hans samlever, Bente Meyer, har i mere end ti år kæmpet for at blive boende i en villa på kanten af Øresund i Nordsjælland. Kommunen mener, at det er ulovligt at bor der - det mener Harlang ikke. (side 8-9)
NOVO NORDISK-AKTIEN ER EN SIKKER INVESTERING
Den danske diabeteskæmpe Novo Nordisk sidder på en stor del af verdensmarkedet for insulin og er fortsat sikret en meget stabil indtjening. (side 12-13)
BERLINGSKE BUSINESS
EFTERLADT I AFGRUNDSDYB GÆLD EFTER RÅD FRA STAKEMANN
Mikael Stakemann har lokket flere klassiske musikere og familiemedlemmer til at investere i flyvske projekter. Han er nu erklæret konkurs to gange og skylder 43 mio. kr. væk. (forside, side 8-9)
ERHVERVSMINISTERENS BOLIGPORTAL SKYDES NED
I forsøget på at skabe mere konkurrence på realkreditmarkedet spiller erhvervsminister Brian Mikkelsen endnu en gang Tjekboliglån.dk på banen - en prissammenligningsportal, som siden lanceringen i januar 2017 har haft 30.000 besøg. (forside, side 4-5)
KRÆFTLÆGE VIL HAVE DE STORE PENGE MED TIL BIOBRYLLUP
Kræftlæge Peter Buhl Jensen har fusioneret sine to svensknoterede biotekselskaber, og det første mål er en adgangsbillet til den store børs i Stockholm. (side 6)
SÆLGERNE STRØMMER UD PÅ DET KØBENHAVNSKE BOLIGMARKED
Udbuddet af de københavnske ejerlejligheder har taget et gevaldigt spring i den seneste måned, og det kommer lige efter, at man har set et dyk i priserne. Cheføkonom ser en klar og sund nedgang i tempoet på boligmarkedet. (side 7)
MATAS VIL GENOPFINDE SIG SELV
Modgangen i materialistkæden skal overvindes ved fornyelse. Nethandel og kosttilskud har potentiale. Aktien er smadret. (side 12-13)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯