Mandagens internationale avisuddrag med Apple, Nordstrøm og Linkedin
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
INVESTERINGSBANKER PÅ KOLLISIONSKURS EFTER NY EU-REGEL
En ny EU-regel, der betyder, at investeringsselskaber skal betale direkte for analysearbejde, sætter investeringsbanker på en kollisionskurs, over hvordan de skal distribuere deres økonomiske analyser. Reglerne træder i kraft næste år. (INVESTMENT BANKS ON COLLISION COURSE OVER FREE RESEARCH)
KAPITALFORVALTERE VENTER STADIG PÅ TILLADELSE TIL AT SÆLGE I KINA
Nogle af verdens største kapitalforvaltere venter stadig på tilladelse til at sælge internationale produkter til kinesiske investorer, efter at kapitalforvalterne vandt retten til de eftertragtede licenser udstedt af Shanghais regering i 2015. (CHINA'S TRILLIONS REMAIN OUT OF REACH OF FOREIGN FUNDS)
APPLE LANCERER DYRESTE IPHONE I FORBINDELSE MED SELSKABETS 10 ÅRS JUBILÆUM
Apple tester i denne uge kundeloyaliteten, når den lancerer jubilæumstelefonen til en pris på 1000 dollar (ca. 6194 kr.). Det er den dyreste iPhone, som er blevet solgt af selskabet til dags dato. (APPLE TESTS CUSTOMER LOYALTY WITH $1,000 IPHONE)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):
MEDARBEJDERE I SOCIAL FINANCE ANKLAGER SELSKABET FOR UPASSENDE ADFÆRD OVERFOR KVINDER
Fintechselskabet Social Finance anklages for at have haft en upassende opførsel over for kvinder i de seneste år. Omkring et dusin af selskabets tidligere og nuværende medarbejdere har i interviews med Wall Street Journal udtalt sig, og blandt andet selskabets tidligere finansdirektør anklages for upassende adfærd. (EMPLOYEES OF FINTECH FIRM SOFI ALLEGE WOMEN ARE TREATED IMPROPERLY)
KUNDEHENVENDELSER HOBER SIG OP HOS EQUIFAX
Kredit-rapporteringsselskabet Equifax kæmper fortsat for at besvare de mange henvendelser fra sine kunder, efter et stort databrud hvor kundernes personlige oplysninger kan have været stjålet af hackere. Kunderne kritiserer den lange svartid fra selskabet. (EQUIFAX CUSTOMER COMPLAINTS CONTINUE TO PILE UP)
NORDSTRØM ÅBNER NY BUTIK I USA UDEN TØJ
Tøjfirmaet Nordstrøm vil med åbningen af en ny butik i næste måned ikke sælge tøj, men i stedet tilbyde sine kunder manicurer og skrædderarbejde. Det nye koncept kommer i forbindelse med, at detailhandlere prøver at finde ud af, hvordan de kan tiltrække nye kunder. (NORDSTROM TRIES ON A NEW LOOK: STORES WITHOUT MERCHANDISE)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
LINKED-IN STIFTER BRUGER INVESTERINGER TIL AT ANGRIBE DONALD TRUMP
Stifteren af den professionelle portal Linkedin, Reid Hoffman, har investeret massivt i nye projekter, hvis mål er at modvirke den amerikanske præsident, Donald Trumps, indflydelse i den politiske dagsorden. (USING SILICON VALLEY TACTICS, LINKEDIN'S FOUNDER IS WORKING TO BLUNT TRUMP)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
PRISEN FOR ORKANEN IRMA KAN BLIVE REKORDHØJ
Ifølge analytikere risikerer orkanen Irma, der lige nu hærger Florida, at forårsage ødelæggelser for over 300 mia. dollar. Delstaten står for den næststørste produktion af frugt og grøntsager i USA, og orkanens hærgen har bragt mange afgrøder i fare. (ECONOMIC COST OF HURRICANE IRMA COULD REACH $300 BN)
KINA OVERVEJER AT FORBYDE PRODUKTION OG SALG AF BENZIN-OG DIESELBILER
Den kinesiske regering overvejer at forbyde produktion og salg af benzin- og dieselbiler i den nærmere fremtid. Forbuddet er en del af verdens største bilmarkeds boost til produktionen af elektriske biler og er et tiltag, der skal mindske luftforurening i landet. (CHINA TO BAN PRODUCTION OF PETROL AND DIESEL CARS 'IN THE NEAR FUTURE')
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
UBER VIL UDFASE DIESELBILER I LONDON
Kørselstjenesten Uber vil stoppe brugen af traditionelle dieselbiler i den engelske hovedstad inden udgangen af 2019. Uber, som har omkring 40.000 chauffører i London, vil fra det nye årtis begyndelse kun tilbyde el- eller hybridmodeller på UberX, og selskabet planlægger at gøre det samme nationalt fra 2022. (UBER PLEDGES TO STOP USING DIESEL CARS IN LONDON BY THE END OF 2019)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):
STORT TYSK LAVPRISSELSKAB TEGNER NY OVERENSKOMST
Eurowings, der er Lufthansas lavprisselskab, har tegnet overenskomst med den tyske fagforening UFO. Aftalen markerer afslutningen på en tre år lang konflikt mellem UFO og Eurowing, og kommer til at berøre 1400 ansatte i det tyske selskab. (EUROWINGS NÅR OVERENSKOMMELSE MED FACKET)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›