Mandagens internationale avisuddrag med McKinsey og Goldman
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
GOLDMAN SACHS MODTAGER 250.000 ANSØGNINGER
Den prestigefulde investeringsbank Goldman Sachs har tiltrukket en kvart million jobansøgninger denne sommer, en generel trend som understreger, at interessen i bankarbejde fortsat er enorm. (GOLDMAN SACHS ATTRACTS 250,000 STUDENT JOB APPLICATIONS)
MILLIARDÆRER ANVENDER NY TYPE HEDGEFUND
Eric Schmidt fra Google-ledelsen og en række andre milliardærer smider penge efter en ny type hedgefund, som anvender globale shipping data til at spore og handle råvarer. (BILLIONAIRES BACK NEW SHIPPING QUANT FUND)
RITZ GENÅBNER EFTER ANSIGTSLØFT TIL 3 MIA. KR.
Det luksuriøse Ritz Hotel i Paris åbner igen dørene efter fire års renovation og en regning, som blev næsten tre ganag så dyr som ventet. (RITZ TO REOPEN AFTER €400M FACELIFT)
MCKINSEYS HEMMELIGE 33 MIA. KR. FOND I FOKUS
McKinsey, en af verdens mest indflydelsesrige konsulentvirksomheder, har opbygget en hemmelig intern investeringsafdeling, som forvalter partnernes formuer. (MCKINSEY'S SECRET $5BN FUND IN SPOTLIGHT)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
USA VIL GODKENDE FØRSTE PRIVATE MÅNEMISSION
Den amerikanske regering vil sandsynligvis godkende den første private månemission og sætter dermed første præcedens for kommerciel rumudforskning. (U.S. SET TO APPROVE MOON MISSION BY COMMERCIAL SPACE VENTURE)
ALKOHOLINDUSTRIEN HOLDER VEJRET OP TIL SKOTSK MINIMUMSPRISAFGØRELSE
Den globale alkoholindustri afventer spændt en potentielt præcedens-sættende skotsk afgørelse omkring en minimumspris på alkohol, som kan starte en bølge af profitskadende reguleringer verden over. (ALCOHOL MAKERS AWAIT SCOTTISH RULING)
SAUDI ARABIEN SKÆRER EUROPÆISKE OLIEPRISER
Saudi Arabien skar søndag oliepriserne til Europa, og affyrer dermed startskuddet til ny konkurrence efter et fejlslået OPEC-møde og stigende Iransk eksport. (SAUDI ARABIA CUTS OIL PRICES IN EUROPE AS IRAN RAMPS UP EXPORTS)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
USA VIL PRESSE KINA TIL AT NEDSÆTTE PRODUKTIONEN
Obama-administrationen vil bruge et årligt økonomisk møde med Kina til at presse mod en sænkning af den kinesiske overproduktion, som har oversvømmet markedet med blandt andet stål og aluminium. (U.S. TO PRESS CHINA TO CURB INDUSTRIAL OUTPUT)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
EU: BAN AF UBER OG AIRBNB ER SIDSTE UDVEJ
Uber, Airbnb og andre deleøkonomi-tjenester har modtaget opbakning fra Europa Kommissionen, som vurderer, at nationale regeringer kun skal forbyde tjenesterne som en "sidste udvej". (EU SAYS BANNING UBER AND AIRBNB SHOULD BE 'LAST RESORT')
BP BETALER MILLIARDERSTATNING TIL INVESTORER
Oliegiganten BP er blevet idømt en samlet erstatning på mere end en milliard kroner til diverse investorer, efter ledere i selskabet løj om størrelsen af det massive oliespild i Den Mexicanske Golf i 2010 for at holde aktiepriserne oppe. (BP PAYS $175M TO SETTLE CLAIMS IT HID SIZE OF GULF OG MEXICO SPILL)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›