Mandagens internationale avisuddrag med Visa og Grækenland

Udgivet den 15-06-2015  |  kl. 07:40  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

EUROPA OPRUSTER I KAMPEN OM AT SKABE TECH-SUCCESER

Europa er kommet et skridt væk fra sin status som værende en udørk, hvad angår evnen til at fremelske tech-selskaber med en milliardværdi. En ny rapport viser mandag, at antallet af europæiske tech-selskaber, der er blevet mere end en milliard værd, er steget med 13 selskaber siden april, hvilket er rekord. (EUROPE INCUABTES TECH'S NEW BILLION-DOLLAR BABIES)

VISA OG MASTERCARD RAMMER IND I KINESISK MUR

De to amerikanske betalingsgiganter Visa og Mastercard har måtte sande, at Kinas tilsyneladende åbning af landets bankmarked overfor udenlandske kreditkort, langt fra er fuldkommen. Især komplicerede tekniske regler spænder ben for de udenlandske finansielle selskaber i Kina. (VISA AND MASTERCARD FACE DOWN CHINA TECHNO-NATIONALISM)

AMERIKANSKE KEMI-SELSKABER TRIVES PÅ SKIFERGAS-BOOM

En række store amerikanske kemi-selskaber, som Dow Chemical, WR Grace og DuPont nyder i øjeblikket godt af det fortsat boomende marked for skifergas i USA, der giver dem rigelig og billig adgang til energi og ressourcer til deres produkter. (US CHEMICALS COMPANIES THRIVE ON SHALE BOOM'S CHEAP GAS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

JURASSIC WORLD SÆTTER REKORD I BILLETSALG

Den længe ventede seneste film i Jurassic Park-serien, Jurassic World, har slået rekorden for billetsalg på globalt plan, med en indtjening på 500 mio. dollar i sin første weekend. (JURASSIC WORLD STOMPS ITS WAY TO GLOBAL BOX-OFFICE RECORD)

FED GÅR PÅ KNIVSÆG I TILNÆRMELSE TIL RENTESTIGNINGER

Den amerikanske centralchef Janet Yellen og hendes kollegaer står overfor en vanskelig opgave i de kommende måneder. De vil nemlig på den ene side gerne forsikre investorer om, at de kommende rentestigninger vil blive gradvise, men samtidig undgå at lave for konkrete løfter om, hvor renterne er på vej hen. (FED HONES TRICKY MESSAGFE AS IT NEARS BOOSTING RATES)

MILLIARDFUSION BLANDT AMERIKANSKE ENTREPRENØRER

De to amerikanske byggeentreprenører Standard Pacific og Ryland har offentliggjort planer om en fusion i en aftale til en værdi af 5,2 mia. dollar. Fusionen vil skabe den fjerdestørste entreprenør i USA og kan ifølge analytikere starte en konsolideringsbølge i branchen. (HOME BUILDERS STANDARD PACIFIC AND RYLAND TO MERGE)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

GRÆKENLANDS SENESTE FORSØG PÅ AT NÅ AFTALE MED KREDITORER SLÅR FEJL

En græsk exit fra eurozonen er kommet et skrift nærmere i takt med, at Grækenlands europæiske kreditorer har afvist premierminister Alexis Tsipras' reformforsøg som utilstrækkelige, spår analytikere. (GREECE'S LATEST ATTEMPT TO REACH DEAL WITH CREDITORS COLLAPSES)

BRITISKE LØNNINGER STIGER MED HURTIGSTE TEMPO SIDEN 2007

Nye tal fra det britiske arbejdsmarked ventes i denne uge at vise, at reallønniveauet i Storbritannien stiger i det hurtigste tempo knap otte år, meddeler tænketanken Resolution Foundation. (UK WAGES RISING AT FASTEST RATE SINCE OCTOBER 2007, THINKTANK SAYS)

BRITISKE SKATTEMYNDIGHEDER BETALER REKORDBELØB TIL INFORMANTER

Mængden af penge som de britiske skattemyndigheder betaler til informanter, som led i et forsøg på at slå ned på skatteunddragelse, er steget med mere end 50 pct. i løbet af et år til en rekord på over 6 mio. kr. (UK TAX AUTHORITIES PAY RECORD £605.000 TO INFORMANTS)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk