Mandagens obligationer: Rentestigning efter højere end ventet inflation i Tyskland

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 17:00  |  

De danske renter fortsatte den stigende tendens mandag efter en større end ventet acceleration i inflationen i Tyskland.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 endte mandag eftermiddag i 2,15 pct. - 3 basispoint højere end fredag, hvor det blev til en fremgang på 5 basispoint.

Der var mandag fokus på den foreløbige forbrugerprisopgørelse fra Tyskland, der viste en acceleration til en årlig vækst på 2,6 pct. i december.

Det var over analytikernes forventning på et hop til 2,4 pct. fra 2,2 pct. i november.

Det er ikke den bedste start på året, mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Tysk inflation tager et nøk op. Og mere end ventet. Lidt ærgerlige tal at starte ud med her i det nye år. Det er dog ikke noget, som sætter gang i nogen form for panik på markederne, hvor renterne alene stiger yderst afmålt, skriver han i en kommentar til tallene.

Mandagens rentefremgang kom også i kølvandet af stærke tal for den amerikanske industri fredag eftermiddag samt efter en kommentar fra Thomas Barkin, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Richmond, der foretrækker en fortsat restriktiv rente.

De amerikanske centralbankchefer har mange nøgletal at pejle efter i ugens løb med blandt andet ISM-erhvervstilliden for servicesektoren tirsdag og den vigtige jobrapport fredag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal