Markederne ser frem mod Trumps indsættelse med nogen nervøsitet

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 14:21  |  

Onsdagens rentemelding fra den amerikanske centralbank skal lige overstås - og så er blikket vendt mod det nye år. Og her ser handlerne med en vis nervøsitet frem mod den uro, der kan komme i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som præsident og ugerne derefter.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 har haft en tendens til at give svagere afkast i månederne efter, at det ovale kontor blev overdraget fra en amerikansk præsident til en anden, viser data indsamlet af Bloomberg Intelligence helt tilbage til 1952.

Data viser, at mens de to sidste måneder af et valgår viser bedre takter på Wall Street, så peger pilen ned efter indsættelsen.

Kombineres det med en fremgang på næsten 70 pct. for S&P 500-indekset siden slutningen af 2022, så kan investorerne se frem til en ujævn første del af det kommende år.

Oveni er det uvist, hvilken rentesti Federal Reserve vil betræde, efter de seneste inflationsdata viser, at fremskridtet med at dæmpe inflationen ser ud til at gå i stå.

Hos JPMorgan peger chefen for Global Market Intelligence, Andrew Tyler, på en potentiel tilbagegang i midten af januar omkring det tidspunkt, hvor Trump tiltræder, og hvor regnskabssæsonen med tal for fjerde kvartal 2024 skydes i gang.

Han vurderer, at selskabernes forventninger kan være lidt mudrede, da der afventes politisk klarhed fra den nye administration efter de første 100 dage, og det kan dæmpe investorernes humør.

ROS TIL TRUMPS SKATTELETTELSER - MEN USIKKERHED FORUDE

Donald Trump har hejst flaget for blandt andet mindre skat samt deregulering - men man kan ikke sammenligne 2025 med den forrige gang, Trump blev præsiden for otte år siden. Dengang blev S&P 500 handlet til 17 gange den forventede indtjening, og renten på tiårige statsobligationer var omkring 2,5 pct., hvilket gav amerikanske aktier rigelig plads til at stige, skriver Bloomberg.

I dag ligger det amerikanske aktiemarked på 22 gange den forventede indtjening og renten på det tiårige statspapir i niveauet 4,4 pct.

Hos Morgan Stanleys forbereder chefstrateg Mike Wilson sig på en korrektion og og øget turbulens i første del af 2025, før det klarer op i sidste halvdel af året.

- Jeg tror, at første halvdel af næste år nok er der, hvor usikkerheden vil stige, og i anden halvdel af året kan tingene klare op, vurderer han.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:34 Tyskland: Indkøbschefernes aktivitetsindeks trukket op af servicesektoren i december
09:34 Vestas rummer stort kurspotentiale trods masser af bekymringer vurderer Danske Bank
09:12 Aktier/åbning: Novo løftes og holder C25 oppe efter gennemført rekordopkøb
08:59 Sonova vinder terræn fra Demant og GN hos amerikanske veteraner
08:56 Obligationer/åbning: Renterne står stille fra start - investorer afventer Federal Reserve
08:46 Bitcoin rammer atter rekord efter Trump-snak om kryptoreserve
08:45 Novo/Jyske: Skyder genvej til vækst fra 2026 og frem via opkøb
08:24 Råvarer: Oliepriserne indleder ugen med en lille tilbagefald
08:20 Japan: Aktiviteten i fremstillingssektoren fortsætter ned for sjette måned i træk
08:17 Aktier/tendens: Novo kan trække C25 frem efter gennemført rekordhandel
08:15 Novo skyder genvej med gigantopkøb af fyldefabrikker: Sydbank spår positiv kursreaktion
07:49 Bavarian indgår licens- og produktionsaftale med verdens største vaccineproducent
07:16 Kina: Skuffende detailsalg peger på yderligere økonomisk støtte
07:13 Obligationer/tendens: Klare rentestigninger bremser op før PMI-tal og rentemelding i USA
06:46 Valuta: Kinesisk yuan svækkes på svagt detailssalg
06:34 Sydbank erstatter Torm i C25-indekset
06:34 DSV spås kæmpe potentiale hos amerikansk storbank
06:33 Novos gigantopkøb af fabrikker tager toppen af prognosen
06:33 Novo får grønt lys til gigantopkøb af fyldefabrikker
06:32 Asien: Svage kinesiske nøgletal og højere renter trækker ned