Mat udvikling i økonomien, lavere renter og høje tab kan presse 2024 spår Jyske Bank-chef

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 11:16  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank venter, at tempoet i økonomien går ned, og at renterne i løbet af året går samme vej.

Og derfor ligger bankens forventningerne til 2024 under det, den præsterende i 2023.

Men bankens topdirektør, Lars Mørch, har en forklaring klar, hvorfor fremgangen ikke bare fortsætter:

- Det afspejler nogle forandringer. Vi forventer, at renterne kommer ned i år. De er så småt begyndt at krybe ned, og det, venter vi, kommer til at påvirke vores rentemarginal.

- Så ser vi også, at kunderne i højere grad er begyndt at bruge de produkter der giver en højere rente, hvilket vi har arbejdet på, hvilket er positivt, siger Lars Mørch og fortsætter:

- Og så har vi en forventning om, at der i år ikke er meget økonomisk aktivitet med derimod en mat udvikling.

Jyske Bank venter i år et overskud efter skat på 4,3-5,1 mia. kr. og et overskud per aktie på 64-76 kr. per aktie. I 2023 var tallene henholdsvis 5,9 mia. kr. og 89 kr.

- Det er vores bedste gæt, det her - og det er da også lidt mere end bare et gæt, siger Lars Mørch.

UDSATTE BRANCHER

Oven i venter bankdirektøren, at det historisk lave niveau i tab er ved at være forbi.

- Vi regner ikke med, at vi kan blive ved med at have tæt på nul i kredittab. Så vi har også taget en lille smule ekstra kredittab ind, uden det dog på nogen måde bliver voldsomt, siger Jyske Banks topchef.

Og der er brancher, hvor banken især venter, det kan blive mere vanskeligt.

- Det er jo næsten altid de samme områder, man sidder og kigger lidt på. Ser vi på byggeriet, så er mange af de byggerier, der er ved at blive færdiggjort på nuværende tidspunkt, blevet opført i en periode, hvor der var en enorm volatilitet på priserne på materialer, forklarer Lars Mørch.

- Hvis de højere omkostninger er landet hos entreprenøren, og de har taget risikoen, så er der en del i den industri, som kan blive hårdt spændt for, siger han.

Også indenfor hotel og restauration kan der komme tab.

- Det er stadig svært for den industri at tjene penge. Og så der er lidt omkring hotel og restauration også, siger direktøren.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet