McDonald's tjener flere penge end ventet - aktien stiger til vejrs

Udgivet den 30-04-2018  |  kl. 14:25  |  

Der blev serveret flere burgere og pomfritter end forventet hos McDonald's i de første tre måneder af 2018.

Fastfoodkædens omsætning lød på 5,14 mia. dollar i første kvartal, hvilket overgik forventningerne hos analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet et salg på 4,97 mia. dollar.

I forhold til samme periode året før er der tale om en vækst på 5,5 pct., når man sammenligner salget i restauranter, der har været åbnet mindst et år, og McDonald's kan samtidig glæde sig over, at der har været 0,8 pct. flere gæster.

På det vigtige amerikanske marked lød salgsfremgangen på 2,9 pct., hvor analytikerne havde sigtet efter en stigning på 2,7 pct.

På bundlinjen lød overskuddet på 1375 mio. dollar i første kvartal, hvilket er 13 pct. højere end samme periode året før.

Målt på indtjeningen per aktie viste overskuddet 1,72 dollar, og det var bedre end ventet, da analytikerne havde ventet et plus på 1,67 dollar.

McDonald's-aktien stiger 4,2 pct. i det amerikanske formarked efter regnskabet og har dermed udsigt til en positiv børsdag, når aktiemarkedet åbner mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder