Meco Holding venter noget lavere resultat i andet halvår af 1998
København--13. august--NetPosten--Lægemiddelgrossisten Meco Holdings resultat for andet halvår vil blive noget lavere end det realiserede i første halvår. Herved bliver det samlede resultat for 1998 noget mindre end resultatet i 1997, hed det torsdag i Meco Holdings halvårsregnskab, der viste et overskud før skat på 58,4 mio. kr. mod 64,1 mio. kr. året før.
Som følge af sammenlægningen mellem Nomeco A/S og Tamro Oyj er resultatudviklingen ikke sammenlignelig med tidligere. Resultatet for 1998 er præget af betydelige omkostninger til et nyt IT-system samt omkostninger til sammenlægninger af de to virksomheder.
I forbindelse med Tamros næste tertialrapport, der udsendes 1. oktober 1998, vil Meco Holdings forventninger til helårsresultatet blive opdateret,
Selskabet indgår i Monberg & Thorsen Holding Koncernen, der ejer 64,8 pct. af aktiekapitalen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›