Medlemmer af bestyrelsen i Bioscan fratræder

Udgivet den 25-06-2002  |  kl. 09:27  |  

Bioscans reviderede årsrapport for 2001 vil først blive behandlet efter valg af bestyrelse på generalforsamlingen den 29. juni 2002, hedder det i en meddelelse.

Niels Schreiner Andersen, der har været bestyrelsesmedlem og formand siden 1996, har forlænget bebudet, at han ikke ønsker at genopstille. Arne Knudsen, Per Christiansen og Gert Petersen, der alle blev indvalgt i bestyrelsen i december 2001, har ønsket at fratræde ved generalforsamlingen.

Bestyrelsen har været mødt med et krav fra selskabets revisorer om betaling af revisionshonorar for Årsrapport 2001 forud for underskrift af årsrapporten. Et krav, som bestyrelsen ikke har kunnet acceptere, og de fratrædende bestyrelsesmedlemmer har vurderet, at det er i aktionærernes interesse, at det bliver den nyvalgte bestyrelse, som godkender årsrapporten og tager ansvaret for selskabets fremtidige drift.

De fire bestyrelsesmedlemmer har derfor ønsket at fratræde inden generalforsamlingen, og er fratrådt dags dato.

Selskabet forventer, at der inden generalforsamlingen vil foreligge sikkerhed for salg af teknologirettigheder, således at selskabets drift for det kommende år er sikret.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder