MENINGSMÅLING - S vinder fire mandater i ny meningsmåling
København--9. marts--NetPosten--Vælgerne belønner statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for regeringsrokaden og for at have hentet Ritt Bjerregaard ind som handlekraftig fødevareminister, umiddelbart før der blev konstateret kogalskab i Danmark, viser en meningsmåling foretaget af GfK for BT.
I et prøvevalg som den 4. marts, står Socialdemokratiet til en fremgang på to procentpoint i forhold til en meningsmåling foretaget halvanden måned tidligere. Fremgangen betyder, at at S vinder fire mandater, og nu står til 50. De Radikale går i meningsmålingen 0,3 procentpoint tilbage i forhold til januarmålingen, og det koster partiet et mandat.
Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti ville ved et valg nu kunne danne regering alene, idet partierne står til i alt 92 mandater.
Venstre går i målingen 1,3 procentpoint frem i forhold til januarmålingen og vinder tre mandater. De Konservative går 0,8 procentpoint tilbage og står nu til 14 mandater. Også Dansk Folkeparti går tilbage i forhold til januarmålingen fra 15,4 pct. til 14,4 pct. Det indebærer 26 mandater - et tab på to.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›