Mini-hjem i byen eller kæmpe kasse i provinsen?

Udgivet den 14-03-2018  |  kl. 06:00  |  

For to millioner kroner kan du få en toværelseslejlighed på Amager. Her ses Kastrupvej 50, 2300 København S. Foto: EDC

Måske er du træt af at kaste penge efter en lejebolig, eller måske er du slet ikke kommet ind på lejeboligmarkedet, fordi du ikke har fundet en lejebolig, der matcher dine krav. Så du går i banken for at blive klogere på dine muligheder. Din rådgiver fortæller dig, at du kan låne to millioner kroner. Og så er det ellers med at lade boligsøgningen begynde.

Men vent.

Som en anden tv-kok har vi snydt lidt og kigget os omkring efter, hvad du kan få for to millioner kroner.

Måske er det lige dig med en etværelses lejlighed på 42 kvadratmeter med udsigt over søerne på Nørrebro og to kilometer til Rådhuspladsen i København? Måske er du mere til 66 kvadratmeter i en toværelses lejlighed på Amager eller måske dropper du helt planerne om mini-hjemmene i byen, når du opdager, at du kan få et 177 kvadratmeters stort hus for kun 1.600.000 millioner kroner, 30 kilometer fra Rådhuspladsen?

"Når man skal vælge bolig, handler det om prioriteringer. Selvfølgelig får man mere plads, hvis man bor mindre centralt, omvendt har man måske også råd til en bil, et sommerhus eller flere rejser samtidig med, at man i dagligdagen har mere plads. Boligkøbere bliver nødt til at afgøre, hvad der er vigtigst for dem og træffe en beslutning på det grundlag," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Pladsfest eller en durumrulle ved hånden?

Valget er alene og alene dit. Du skal blot beslutte dig for, om ønsker at have plads til dine 60 par sko, fire køkkenmaskiner, to cykler og hele den pukkelryggede - for så byder en kæmpe kasse i provinsen op til pladsdans, og du behøves ikke at sortere i gæstelisten, her er plads til alle. Hvis du beslutter dig for at invitere alle, du kender til fest, kan du glæde dig over, at dagen efter, når de modbydelige tømmermænd huserer, er der fred og ro, natur og frisk luft, som du kan nyde. Omvendt har du dét længere på arbejde, hvis det altså befinder sig i København.

Kildeager 9, Snoldelev, 4621 Gadstrup

Kontantpris: 1.600.000 kr.
Areal: 177 m²
Vær.: 5
M²-pris: 7.477 kr.
Se bolig

Hvis du hælder mest til at grovsortere dine ting, have soveværelse i stuen, men vide, at du aldrig er mere end et par skridt væk fra en durumrulle, en caffe latte eller en gin og tonic, skal du afgjort vælge en lille, bitte lejlighed med perfekt beliggenhed.

Sortedam Dossering 41 D, 2. mf, 2200 København N

Kontantpris: 1.900.000 kr.
Areal: 42 m²
Vær.: 1
M²-pris: 45.238 kr.
Se bolig

Alternativt kan du vælge mellemtingen, som er en toværelses lejlighed på Amager. Her har soveværelse og stue hver sit rum, du har ikke frygteligt langt til centrum af København, men du har heller ikke en have og plads til lige så meget, som i provinsens store huse.

Kastrupvej 50, 4. lejl. o, 2300 København S

Kontantpris: 1.998.000 kr.
Areal: 66 m²
Vær.: 2
M²-pris: 30.273 kr.
Se bolig

Så nu er spørgsmålet blot: Hvad er du til?

Sådan gjorde vi:

Vi har foretaget en radiussøgning på Boligsiden.dk. Først har vi indstillet vores kontantpris til maksimalt at være to millioner kroner, så har vi set, hvad man kan få to kilometer fra Rådhuspladsen i København, så fem kilometer fra Rådhuspladsen og til sidst har vi udvidet vores søgning til 30 kilometer fra samme lokation.

Uden at røbe for meget kan vi godt afsløre, at udbuddet er ret forskelligt – det samme er kvadratmeterpriserne. Hvor det største, du kan få for to millioner i en radius af fem kilometer fra Rådhuspladsen, er 66 kvadratmeter, kan du omvendt få 177 kvadratmeter 30 kilometer fra Rådhuspladsen for 400.000 kroner mindre.

Hvis én af de tre boliger, ikke lige var dig, kan du nedenfor gå på opdagelse i endnu flere boliger:

2 kilometer fra Rådhuspladsen i København:

Stengade 52B, st. 3, 2200 København N

Kontantpris: 1.925.000 kr.
Areal: 49 m²
Vær.: 1
M²-pris: 39.286 kr.
Se bolig

Dybbølsgade 54, st. th, 1721 København V

Kontantpris: 1.845.000 kr.
Areal: 42 m²
Vær.: 2
M²-pris: 43.929 kr.
Se bolig

5 kilometer fra Rådhuspladsen i København:

Østerbrogade 198, 2100 København Ø

Kontantpris: 1.995.000 kr.
Areal: 64 m²
Vær.: 2
M²-pris: 31.172 kr.
Se bolig

Kastrupvej 2A, 1. tv, 2300 København S

Kontantpris: 1.995.000 kr.
Areal: 62 m²
Vær.: 2
M²-pris: 32.177 kr.
Se bolig

30 kilometer fra Rådhuspladsen i København:

Stendyssevej 1, Gundsømagle, 4000 Roskilde

Kontantpris: 1.995.000 kr.
Areal: 148 m²
Vær.: 4
M²-pris: 10.556 kr.
Se bolig

Ole Rømers Vej 42, Vridsløsemagle, 2630 Taastrup

Kontantpris: 1.950.000 kr.
Areal: 140 m²
Vær.: 5
M²-pris: 13.929 kr.
Se bolig

Og hvis geografien er helt forkert, men du gerne selv vil prøve kræfter med en radiussøgning, har vi lavet en guide til, hvordan du skal bære dig ad.

Radiussøgning - step by step:

1. Gå ind på boligsiden.dk
2. Klik på avanceret søgning
3. Tryk 'vis på kort'
4. Vælg hvilken boligtype, du ønsker at kigge på
5. Vælg pris, kvadratmeter, byggeår og andet, du har krav til
6. Tryk derefter på 'radiussøgning' nederst på kortet
7. Placer prikken dér, hvor du ønsker at søge fra
8. Gør radius-cirklen større eller mindre ved at hive i den eller klik 'indsæt ny radius' og vælg antal kilometer fra prikken
9. Gå på opdagelse i boligerne

 

 

 

 

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier