Mitsubishi Heavy Industries Ltd. udnytter ikke optionen til at ændre ejerandelen i MHI Vestas Offshore Wind A/S

Udgivet den 28-04-2016  |  kl. 08:30  |  

Aarhus, Danmark, 2016-04-28 08:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Vestas har modtaget meddelelse om, at Mitsubishi Heavy Industries Ltd. (MHI) ikke udnytter optionen til at øge ejerandelen i MHI Vestas Offshore Wind A/S, ref. selskabsmeddelelse nr. 41/2013 af 27. september 2013. Ejerskabsfordelingen i MHI Vestas Offshore Wind A/S vil dermed fortsat være 50 pct. til hver af MHI og Vestas.

"Vi er overbeviste om, at uændret ejerskabsfordeling er den bedste måde at understøtte den fortsatte udvikling for MHI Vestas Offshore Wind og samtidigt vise det stærke partnerskab og ligeværdige bidrag fra de to moderselskaber over for markedet", siger Michisuke Nayama, President & CEO, Energy & Environment, Mitsubishi Heavy Industries Ltd. 

Vestas President & CEO Anders Runevad siger: "Der er et fremragende samarbejde mellem MHI og Vestas i joint venture-selskabet, hvis forretning udvikler sig i henhold til planen. Vi har fra starten sagt, at den præcise ejerskabsstruktur ikke har nogen reel indflydelse på den daglige drift, og det vil forblive tilfældet med MHI's beslutning. Vi ser frem til at bygge videre på det produktive samarbejde med MHI og til MHI Vestas Offshore Wind's fortsatte succes."

 

 

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Group Treasury & Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Vedhæftede filer:

160428_CA_DK_14.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder