Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles

Udgivet den 15-01-2025  |  kl. 06:34  |  

Aktien i Tesla er ellers steget ganske kraftigt, siden Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, men i det bedste af alle scenarier forudser investeringsbanken Morgan Stanley en næsten fordobling herfra.

Elbilproducenten ligger tirsdag i knap 409 dollar for en aktie mere end 65 pct. over niveauet fra lige før præsidentvalget i USA, fordi investorerne har satset på, at den kommende præsident, som er elbilproducenten Elon Musks bedste ven, vil løsne på myndighedskravene for selvkørende biler.

Og netop den selvkørende robotaxi er det største væksthåb for den amerikanske bilproducent.

Morgan Stanley har i sin nye analyse løftet sit kursmål for Tesla fra 400 til 430 dollar, men kursen kan ramme 800 dollar for en aktie, et plus på næsten 100 pct., hvis salget af den endnu ikke lancerede selvkørende bil indfrier de største forventninger.

- Efterhånden som interessen for autonome køretøjer fortsætter med at vokse, har vi gennemført den mest omfattende omstrukturering og udvidelse af vores Tesla Mobility-model (robotaxi) siden den oprindeligt blev offentliggjort i 2015.

- Selv om køretøjer stadig er vigtige, ser vi indbygget kunstig intelligens som drivkraften for opadgående potentiale i det reviderede 800 dollar bull case. Vi gentager vores anbefaling som "top pick", hedder det i en analyse fra analytiker Adam Jonas.

Investeringsbankens ekspert fremhæver i den forbindelse, at investorerne nu i højere grader inddrager relevansen af kunstig intelligens. Også i salget af biler. Ligesom Tesla har en række fordele inden for dataindsamling, robotteknologi, energilagring, computerkraft, fremstilling og understøttende infrastruktur.

Og det er det, som har udløst kursfremgange siden starten af november.

- Vi ser dog stadig mulighed for, at 2025 kan blive et år, hvor markedets anerkendelse af Teslas unikke kombination af færdigheder kan afspejles yderligere i multiplen, hvilket opvejer de relativt velkendte udfordringer for markedet for elbiler.

Morgan Stanley regner med, at robotaxien vil blive lanceret i en storby inden næste år, men at en bred lancering ikke vil være gennemført før 2030.

Aktien i Tesla stiger tirsdag med 1,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening