MT Højgaard Holding A/S: Årsrapport 2020

Udgivet den 24-02-2021  |  kl. 15:17  |  

Større indtjening og god ordreindgang

Resultaterne i 2020 levede op til de udmeldte forventninger for året, trods en mindre Covid-19 effekt. Ordrebeholdningen steg med 24%. Omsætning og driftsindtjening ventes at stige i 2021.

HOVEDPUNKTER I ÅRSRAPPORTEN FOR 2020

Omsætningen på 5.951 mio. kr. levede op til forventningen om en omsætning på ~5,9 mia. kr. Omsætningen for MT Højgaard-koncernen var 4% lavere end i 2019 bl.a. pga. et midlertidigt aktivitetsfald i Enemærke & Petersen i 1. halvår. Effekterne af Covid-19 var moderate.MT Højgaard-koncernens primære driftsresultat før særlige poster blev 129 mio. kr. mod forventet ~125 mio. kr. Forbedringen på 40 mio. kr. i forhold til 2019 skyldes højere bruttomargin og lavere omkostninger til stabs- og supportfunktioner.MT Højgaard Holding koncernens primære driftsresultat før særlige poster blev forbedret til 87 mio. kr. fra 12 mio. kr. i 2019. Forventningen var et resultat på ~85 mio. kr.Nettoresultatet i MT Højgaard Holding koncernen blev 101 mio. kr. mod 66 mio. kr. i 2019. Heri indgår 87 mio. kr. i resultat fra ophørte aktiviteter (Lindpro A/S, solgt den 31. marts 2020). Alle sammenligningstal for 2019, på nær balance og pengestrømme, er justeret for effekten af salget.

ORDREINDGANG OG ORDREBEHOLDNING

Der var god efterspørgsel på områder, hvor koncernen står stærkt: bæredygtigt byggeri og renovering, renovering af almene boliger og institutioner samt projekter i nye samarbejds- og partnermodeller.

Koncernen vandt nye ordrer og ekstraarbejder for 7,5 mia. kr. mod 6,3 mia. kr. i 2019. Ordreindgangen var stigende året igennem og toppede med 2,9 mia. kr. i 4. kvartal.Ordrebeholdningen var ultimo året 8,2 mia. kr. mod 6,6 mia. kr. i 2019. Enemærke & Petersen, Ajos, MT Højgaard Danmark og MT Højgaard International havde vækst i ordrebøgerne.Enemærke & Petersen har efter regnskabsårets afslutning indgået aftale om et flerårigt, strategisk byggepartnerskab med boligselskabet Civica med opgaver til en anslået værdi på 3 mia. kr.

FORVENTNINGER TIL 2021

Indtjeningen ventes forbedret igen i 2021, hvor der alene udmeldes forventninger for MT Højgaard Holding koncernen inkl. moderselskabet. Forventninger til driftsresultatet præsenteres før særlige poster og PPA-afskrivninger, som er afskrivninger på merværdierne af købesumsallokeringer Forventningerne er inkl. effekten af opkøbene af RTS Contractors og Raunstrup i februar 2021.

Omsætningen ventes at stige ca. 13% til niveauet 6,8 mia. kr., understøttet af en solid ordrebeholdning og en lovende pipeline. Primo januar 2021 var 78% af den forventede omsætning kontraheret.Driftsresultatet før særlige poster og PPA-afskrivninger ventes at stige til niveauet 160 mio. kr. mod 124 mio. kr. i 2020. Fremgangen ventes at ske gradvist og være mest udtalt i andet halvår med stigende omsætning, bedre kapacitetsudnyttelse, højere bruttomargin og faldende omkostninger.Lønsomheden ventes fortsat at være belastet af den igangværende turnaround i MT Højgaard Danmark med lav kapacitetsudnyttelse i første halvår samt høje faste omkostninger.Der er fortsat fokus på vigtigheden af positive pengestrømme på alle projekter. Der kan opstå forskydninger i opstart af projekter eller forsinkelser på indgåelse af nye kontrakter som følge af Covid-19, men effekterne antages at være begrænsede.

"Hovedopgaven i 2020 var at sætte en ny retning, og det lykkedes: Vi er godt i gang med at eksekvere den nye Bæredygtig>22 strategi. Den nye organisering har tydeliggjort ansvar og roller. Vi har god vækst i ordrebøgerne, og resultatmæssigt leverer vi, hvad vi har stillet i udsigt, og forbedrer indtjeningen for andet år i træk. Vi forbedrer driften skridt for skridt, mens vi nedbringer omkostninger og begrænser risici. Der er stadig meget at tage fat på, og vi er end ikke halvvejs i den 3-årige strategiperiode. Men vi er på rette spor," siger adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding A/S.

Henvendelse til CEO Morten Hansen og CFO Martin Solberg kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

Vedhæftede filer

MTHH_Årsrapport 2020 MTHH_Selskabsmeddelelse 12_2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder