MT Højgaard nedjusterer forventningerne - topchef fratræder

Udgivet den 15-08-2018  |  kl. 20:22  |  
Arkiv: Foto

Entreprenørkoncernen MT Højgaard, der er del af MTH Group, nedjusterer forventningerne til 2018 - en manøvre, der koster administrerende direktør Torben Biilmann jobbet.

MTH Group, der er ejet af de børsnoterede selskaber Monberg & Thorsen og Højgaard Holding, venter nu et driftsresultat på 0-50 mio. kr. mod tidligere 140-180 mio. kr. Forventningerne til omsætningen er uændret omkring 6,8 mia. kr.

Torben Billmann fratræder med virkning fra den 16. august, og det begrundes med den manglende forbedring af koncernens resultater.

- Vi må konstatere, at de nødvendige forbedringer af MTH Groups drift og indtjening ikke har materialiseret sig i det tempo, som bestyrelsen ønsker, siger bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen ifølge en meddelelse.

Formandsskabet vil nu i tæt samarbejde med den øvrige koncernledelse overtage roret i MT Højgaard, indtil der er fundet en ny administrerende direktør.

MTH Groups foreløbige regnskab for andet kvartal viser et driftsunderskud før særlige poster på 34 mio. kr. mod et overskud på 38 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet betegnes som utilfredsstillende. Omsætningen faldt til 1,7 mia. kr. fra 1,9 mia. kr.

I andet halvår ventes indtjeningen forbedret som følge af stigende omsætning og effekten af allerede gennemførte kapacitetstilpasninger samt en intensiveret indsats, der skal styrke konkurrencekraften i MT Højgaards danske forretning.

Årsagen til nedjusteringen er fortsatte nedskrivninger på et større anlægsprojekt og enkelte øvrige projekter. Dertil kommer lav kapacitetsudnyttelse og effekt af fratrædelsesomkostninger.

MTH Group består af MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg, Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,98%
 
16/11/18

 
1,90%
 
16/11/18

 
1,55%
 
16/11/18

 
0,80%
 
16/11/18

 
-2,52%
 
16/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder