Mystik om stor aktiehandel i AB

Udgivet den 21-02-2002  |  kl. 10:58  |  

Den 3. december 2001 handledes 118.000 aktier ud af 1.260.000 aktier modsvarende 9,3 pct. af samtlige aktier i fodboldklubben AB, fremgår det af en artikel i BT torsdag.

Handelen har skabt uro i bestyrelsen, idet den fandt sted efter salget af Stephen Lüsti til norske Lyn, men før Martin Albrechtsen blev solgt til FCK. Det har medført, at bestyrelsesformand advokat Mogens Flagstad, internt blandt insiderne, har efterforsket sagen, uden at nogen af insiderne har deltaget i handelen.

Der er heller ikke tilgået fondsbørsen meddelese om en ny storaktionær. En sådan meddelelse skal tilgå fondsbørsen, hver gang der sker en overskridelse af 5 pct. grænsen.

I en fondsbørsmeddelelse onsdag kunne AB meddele, at genopretningsplanen går bedre end forventet, selvom underskuddet lyder på 20 mio. kr. Salget af Martin Albrechtesen blev først effektueret i januar og vil først blive indtægtsført i andet halvår.

Udgivet af: NPinvestordk