Mærsk-aktien udsat for gevinsthjemtagning efter stærk periode
De amerikanske havnearbejderes strejke tirsdag morgen har ikke kunnet give det ventede løft til Mærsk-aktierne, da investorerne har taget forskud på glæderne med en indregning af de positive effekter.
Det vurderer senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank over for MarketWire, efter at forhandlingerne om en overenskomst er strandet.
Strejken lammer store dele af den amerikanske østkyst, og hvis den trækker ud kan det også få betydning for fragtrater i Europa og Asien.
Men A.P. Møller-Mærsks B-aktie er med et dyk på 3,2 pct. til 10.900 kr. - efter et plus på 1 pct. i de allerførste handler - udsat for gevinsthjemtagning efter en stærk periode
Seneste bund i 9560 kr. for en B-aktie er fra den 10. september.
På den baggrund har investorerne også har haft noget profit at tage gevinst af, vurderer Mikkel Emil Jensen, der også fremhæver usikkerheden med hensyn til, hvor lang tid strejken varer.
- Biden-administrationen, hvis de vælger at ombestemme sig, så kan jo lukke det fra den ene dag til den anden og sikre, at havnearbejderne vender tilbage hurtigt. Så det kan jo stoppes hurtigt. Og den usikkerhed er nok trods alt også noget, som investorerne er bevidste om, udtaler Sydbanks senioranalytiker.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›