Mærsk vil skære 10.000 job for at spare 600 mio dollar i 2024

Udgivet den 03-11-2023  |  kl. 09:44  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk vil skære 10.000 job for at spare milliarder.

Det oplyser selskabet i forbindelse med kvartalsregnskabet fredag morgen.

I Danmark bliver der tale om nedlæggelse af 200 stillinger.

Dermed lægges der op til en markant reduktion af den samlede arbejdsstyrke, der tæller 110.000 globalt. Omregnet giver det en reduktion på 9,1 pct.

Målet er at spare 600 mio. dollar - svarende til lige over 4 mia. kr. - i 2024.

Det vil samtidig medføre højere restruktureringsomkostninger for 350 mio. dollar, som er forhøjet fra 150 mio. meddelt i begyndelsen af året.

6500 stillinger er allerede nedlagt, siger Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, til Bloomberg News.

- Da markedet forventes at forblive ustabilt, hvor rentabiliteten i stigende grad testes af den igangværende stigning i udbuddet i Ocean, har A.P. Møller-Mærsk intensiveret sin indsats for at reducere omkostningerne og øget sit eksisterende omstruktureringsprogram, fremgår det af regnskabet.

Stigningen i udbuddet hænger sammen med, at de store containerrederier under og efter coronapandemien har lagt et stort antal bestillinger på nye skibe, som er ved at finde vej til markedet. Det sker sideløbende med et generelt fald i købelysten blandt forbrugerne, der er pressede af høj inflation. Samtidig har virksomhederne kæmpet med at nedbringe lagre, som har ført til færre bestillinger af nye varer fra den kant, mens flaskehalse fra coronapandemien langsomt løsner op, og også frigiver kapacitet.

Det betyder et fald i fragtraterne, som er med til at presse indtjeningen hos de store containerrederier, herunder A.P. Møller-Mærsk.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde