Mærsks asiatiske konkurrenter falder igen tirsdag

Udgivet den 09-07-2024  |  kl. 06:41  |  
Arkiv: Foto

Dagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport er overvejende negativ.

De seneste dage har der været pres på sektoren efter tegn på en mulig vending i fragtraterne.

Prisen på fragtfutures for containertransport fra Shanghai til Europa i april 2025 falder tirsdag morgen 17 pct. efter et fald på 13 pct. mandag.

Det kan muligvis være et forvarsel om, at stigningerne i det store rateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange, nærmer sig en afslutning.

I sidste uge steg det ellers for 13. uge i streg, men dog kun med 0,5 pct. til 3733,8. Dermed er SCFI nu 300,7 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år. SCFI måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over. Indekset offentliggøres næste gang på fredag.

Mærsk B faldt mandag 5,2 pct. til 11.680 kr. efter et fald på 5,2 pct. fredag.

Aktien i den israelske Mærsk-konkurrent ZIM , der er noteret i USA, faldt mandag desuden 15,2 pct.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling tirsdag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) -1,4
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) -2,4
Nippon Yusen KK (Tokyo) -1,1
HMM (Sydkorea) -1,5
Evergreen Marine (Taiwan) +1,1
Cosco Shipping (Hongkong) -0,7
Orient Overseas (Hongkong) -1,2

Kurser kl. 6.00 Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯