"Næsten magisk" teknologi gjorde udslaget for opkøb i nyt segment for Coloplast-topchef

Udgivet den 07-07-2023  |  kl. 12:43  |  
Arkiv: Foto

Coloplast er trådt ind på et nyt marked for sårplejeprodukter gennem opkøbet af islandske Kerecis.

Selskabets produkter er fremstillet af fiskeskind, og Coloplast går således ind på biologics-markedet, der foruden fiskeskind også tæller væv fra dyr og mennesker.

Mens teknologien baseret på væv fra mennesker og dyr som grise og køer ikke faldt i topchef Kristian Villumsens smag, forholdt det sig anderledes med sårplejeprodukterne af fiskeskind, fortæller han til MarketWire.

- Vi har brugt noget tid på at kigge på den kategori i sårpleje, der hedder biologics. Alt det, vi har kigget på, har jeg ikke rigtig kunnet lide, fordi i stort set alle teknologierne derude kommer råvarerne fra væv af forskellig type - enten fra mennesker eller fra dyr - og skal igennem en masse behandling, der gør, at du lige pludselig kigger på forretninger, der har komplicerede værdikæder og meget høj regulering af den slags, fortæller Kristian Villumsen.

- Så fandt vi lige pludselig et selskab, som på en måde har en næsten magisk teknologi. De har valgt at gå til det her marked med en teknologi, der er baseret på fiskeskind. Det har den helt enorme fordel, at der ikke er nogen smitterisiko, som der ville være, hvis du bruger væv fra køer eller grise, eller du bruger væv fra mennesker, forklarer topchefen videre.

Det magiske - eller måske snarere effektive - ved produkterne fremstillet af fiskeskindet er, at proteiner, glykaner og fedtstoffer i det bearbejdede skind fremmer sårhelingen.

Af den årsag ser Coloplast en vækstkomet i Kerecis, der de seneste år har leveret en toplinjevækst på 100 pct., inden for biologics-segmentet.

- Det var det møde, hvor der gik en prås op for os, at her var en teknologi, som vi tror på kommer til at lede kategorien, fortæller Kristian Villumsen om det første møde med det islandske selskab.

KOMPLEMENTÆR FORRETNING

Coloplast får med sit opkøb adgang til en stærk kommerciel infrastruktur i USA, hvor medicoselskabet kun i begrænset omfang er til stede i sin Hud & Sårpleje-division.

Derfor betragtes købet af Kerecis som en ganske komplementær forretning til Coloplasts eksisterende.

- Vi ser på det som stærkt komplementært. Coloplasts eksisterende sårplejeforretning er primært baseret i Europa og Kina, og den er primært baseret på sårbandager, siger Kristian Villumsen.

- Geografisk er vi Europa- og Kina-tunge, og Kerecis er stort set 100 pct. USA. Det er en stærk geografisk komplementaritet, fortsætter han.

Når Kerecis' produkter en dag skal over de amerikanske grænser er det videre komplementært, at Coloplast har en eksisterende forretning på andre geografiske markeder, tilføjer topchefen.

- Når du kigger uden for USA og skal have en ny teknologi ud at arbejde, så har vi et setup - vi har de juridiske enheder etableret, vi har regulatoriske teams, vi har "market access"-teams, som kender de markeder, som gør, at vi kan få teknologien ud at arbejde hurtigere, end et lille islandsk selskab ellers ville kunne gøre.

Også konkurrenterne Smith+Nephew og Convatec er på markedet for biologics, fortæller Kristian Villumsen. Dertil er der også enkelte andre selskaber, der udelukkende gør sig inden for det område.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25