Nationalbanken: Valutareserven blev i dec. formindsket med 0,5 mia. til 84,5
Valutareserven er i december formindsket med 0,5 mia. kr. til 84,5 mia. kr., oplyste Nationalbanken fredag. Der er ikke foretaget kursregulering. Dermed blev drænet i valutakassen mindre, end markedet havde ventet.
Ses der bort fra statens nettolåntagning i udlandet for 0,4 mia. kr., er valutareserven formindsket med 0,9 mia. kr. svarende til Nationalbankens nettosalg af valuta.
I 1996 har Nationalbanken netto købt valuta for 25,9 mia. kr., og staten har netto tilbagebetalt udenlandske lån for 5,0 mia. kr. I forhold til statusopgørelsen for 1995 er valutareserven forøget med 20,8 mia. kr.