Nemmere at handle aktier over grænserne i Europa

Udgivet den 08-04-2008  |  kl. 08:01  |  

Det bliver nemmere for private investorer at købe og sælge værdipapirer på tværs af landegrænserne i Europa. Et nyt samarbejde mellem syv europæiske værdipapircentraler, vil allerede i 2009 give private investorer lettere og billigere adgang til grænseoverskridende handel med værdipapirer.

De syv værdipapircentraler tegner sig for 50 pct. af det europæiske værdipapirmarked og danske Værdipapircentralen (VP) indgår i samarbejdet.

Ud over VP omfatter det nye joint venture, kaldet Link Up Markets, værdipapircentralerne Clearstream Banking AG (Tyskland), IBERCLEAR (Spanien), SIS SegaInterSettle AG (Schweiz), Hellenic Exchanges S.A. (Grækenland), Oesterreichische Kontrollbank AG (Østrig) og VPS (Norge). VP’s deltagelse i samarbejdet sker for at understøtte udviklingen af et mere effektivt europæisk marked for handel med værdipapirer.

- Det er afgørende for VP fra starten at være med i det europæiske samarbejde om Link Up Markets, fordi det vil påvirke markedsstrukturen fremover. Samarbejdet giver brugerne optimale handelsbetingelser for grænseoverskridende værdipapirhandel indenfor en kort tidshorisont. Det ved vi, at markedet efterspørger, siger administrerende direktør i VP, Johannes Luef.

I Bruxelles forudser direktør Hans Martens i tænketanken European Policy Center (EPC), at initiativet til Link Up Markets kan give integrationen af den finansielle sektor i Europa et skub fremad.

- På trods af gennemførelsen af det indre marked i Europa og på trods af indførelsen af en fælles valuta i de fleste af EU-landene, har det knebet med integrationen af de finansielle markeder. Det gælder på næsten alle områder. Hvis Europa vil gøre sig gældende i den globale konkurrence på værdipapirhandelsområdet, så skal alle fordelene ved et integreret marked i Europa bruges, og det haster med initiativer på det finansielle område. Markederne må se deres fordele i europæiske løsninger, og ethvert initiativ, som kan gøre det lettere for brugerne at agere på det paneuropæiske marked, må derfor hilses velkommen, siger Hans Martens.


Af Peter Munch-Madsen, pmm@impactbrussels.com

Artiklen bringes i samarbejde med Impact Brussels.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages