Nemt at blive selvstændig ejendomsmægler
RealMæglerne Holding har stor søgning på sit online mægler koncept. Kæden får dagligt henvendelser fra dynamiske mæglere fra for eksempel Nybolig, home og EDC, der er blevet ramt af budgetnedskæringer i mæglerforretningerne. De tror dog stadig på branchen, og udsigten til arbejdsløshed eller tvunget karriereskift får mæglerne til at tænke på at starte egen mæglervirksomhed.
- Er man statsaut. ejendomsmægler og har man iværksættergenet, kan man få relativt få midler nedsætte sig som selvstændig mægler i BoligOne regi, fortæller adm, direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S.
BoligOne er et online mæglerkoncept, kendetegnet ved enkeltmandsvirksomheder med hjemmearbejdsplads og udelukkende Internet annoncering. Det eneste, der kræves for at blive klar til den første salgsvurdering er en computer og internetforbindelse.
Konceptet blev etableret i januar 2008 og er siden sin spæde start vokset til det dobbelte mæglerantal. Konceptet gør det muligt for iværksætteren uden stor opsparing til etablering af virksomhed, at blive selvstændig virksomhedsdrivende. Derudover har det en del andre praktiske fordele, der gør det egnet til den unge generation af mæglere. Hjemmearbejdspladsen gør jobbet for eksempel jobbet foreneligt med familieliv, eller for nogle ligefrem som deltidsbeskæftigelse.
Ifølge BoligOne mæglerne findes der næppe en billigere og mere fleksibel løsningsmodel end BoligOne . Som BoligOne mægler har man stadig fingeren på pulsen på boligmarkedet, og kan vælge at indfri en eventuel drøm om en strøgbutik, når boligmarkedet vender igen.