Netcompanys topchef ser øget aktietilbagekøbsprogram vidne om tro på udviklingen

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 09:54  |  
Arkiv: Foto

It-selskabet Netcompanys forøgelse af aktietilbagekøbsprogrammet til minimum 700 mio. kr. i år er et vidne om tiltro og tillid til udviklingen.

Det fremhæver administrerende direktør André Rogaczewski til MarketWire efter Netcompanys regnskab for andet kvartal 2024.

Netcompany har i forbindelse med regnskabet for andet kvartal annonceret et aktietilbagekøbsprogram på 150 mio. kr. og samtidig øget det ventede aktietilbagekøb for hele 2024 til minimum 700 mio. kr. fra tidligere ventet minimum 500 mio. kr.

- Det er også fordi, vi har tillid til og tro på og kan se, at ting udvikler sig, som de skal. Og derfor er det også et godt signal at sende til investorerne, udtaler André Rogaczewski.

At det er muligt at sende flere penge tilbage til aktionærerne skyldes ifølge topchefen også, at forretningen bevæger sig i den rigtige retning med en flot vækst uden at flere omkostninger nødvendigvis følger med.

Aktietilbagekøbsprogrammet annonceret i forbindelse med dagens regnskab er dog mindre end det annonceret i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der var på 250 mio. kr.

Samlet set holder Netcompany fast i at levere mindst 2 mia. kr. tilbage til aktionærerne inden udgangen af 2026.

I regnskabet for første kvartal var meldingen, at det primært skulle ske via aktietilbagekøb, men den melding er væk i dagens regnskab for andet kvartal.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant