Netflix straffet på børsen for skuffende få nye kunder

Udgivet den 17-07-2018  |  kl. 16:52  |  

Det er dagen derpå for streaminggiganten Netflix. Selskabet offentliggjorde mandag efter lukningen af den amerikanske børs regnskab for andet kvartal.

Det er med de tal i baghovedet, at investorerne i tirsdagens handel sender aktien ned med 9,4 pct. til 362,84 dollar.

Kurskløene skyldes, at selskabet i andet kvartal "blot" formåede at lande en nettovækst i antallet af betalende kunder på 5,14 mio. abonnementer, mens analytikerne havde regnet med et plus på 6,27 mio. abonnementer ifølge Bloomberg News.

Ved udgangen af andet kvartal er Netflix dermed oppe på at have 130 mio. kunder på verdensplan.

HAVDE LOVET MERE

Netflix havde selv i forbindelse med sit regnskab for første kvartal, som viste en nettovækst på 7,4 mio. abonnementer, oplyst, at man forventede at øge antallet af abonnementer globalt med 6,2 mio. i andet kvartal, mens man i samme periode af 2017 fik netto 5,2 mio. nye kunder.

Dermed landede det seneste kvartals vækst på niveauet fra sidste år - og cirka 1 mio. kunder færre kom til, end selskabet selv havde stillet i udsigt. Det var både tilgangen på det amerikanske hjemmemarked og internationalt, som var ringere end ventet.

- Vi havde et stærkt, men ikke strålende kvartal, skriver selskabet i sin melding til aktionærerne.

TREDJE KVARTAL VIL OGSÅ SKUFFE

Streamingtjenesten regner med at vokse med netto 5,0 mio. kunder i tredje kvartal, mens analytikerne på forhånd havde regnet med en fremgang på netto 5,93 mio. abonnementer. Altså også her en skuffelse i nærheden af 1 mio. abonnementer.

Netflix kom ellers gennem kvartalet med et overskud per aktie på 85 cent, mens omsætningen landede på 3,91 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 79 cent og en omsætning på 3,94 mia. dollar. Netflix leverede dermed en bedre end ventet indtjening, men havde omvendt en lavere omsætning end spået.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
11:34:01

 
6,54%
 
11:34:01

 
5,72%
 
11:34:01

 
2,81%
 
11:34:01

 
1,00%
 
17/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder