Nets: Bankerne tjener milliarder på muligt salg til 17 mia. kr.

Udgivet den 19-03-2014  |  kl. 17:43  |  
Danske Bank - bygning

De banker, der ejer Nets, som ifølge TV2 Finans i løbet af et par dage er solgt for 17 mia. kr. til et konsortium bestående af de to amerikanske kapitalfonde Bain Capital og Advent samt ATP, står til at tjene milliarder.

- Lige nu forhandles der på højtryk om Nets, der ejer både dankortet, betalingsservice og NemID. Og der kommer et bud inden for få dage, som lyder på 17 mia. kr. Buddet kommer fra danske ATP samt fra de to amerikanske kapitalfonde Bain og Advent, skriver TV 2 Finans.

Et salg til 17 mia. kr. vil indbringe ejerne, de danske banker sammen en mindre række udenlandske, en gevinst på godt 13 mia. kr., hvis bankerne har bogført Nets-aktierne, som Nordea har.

Af Nordeas regnskab for 2013 fremgår det, at aktieposten i Nets Holding på 21 pct. er værdisat til 108 mio. euro (806 mio. kr.), hvilket værdisætter 100 pct. af Nets til godt 3,8 mia. kr. Med en salgspris på 17 mia. kr. giver det en gevinst på 13,2 mia. kr., hvis aktieposterne relativt er optaget til samme værdi som Nordeas.

Nordeas 21 pct. store aktiepost giver en gevinst i forhold til bogført værdi på 2,8 mia. kr. til den svenske storbank, hvis oplysningerne fra TV2 Finans er korrekte.

Og også staten får glæde af en gevinst.

Staten ejer en 10,77 pct. stor andel af den samlede aktiekapital i Nets Holding fordelt med 9,66 pct. ejet af Nationalbanken, 0,79 pct. ejet af Finansiel Stabilitet, mens Vestjysk Bank, der har staten som hovedaktionær, ejer 0,32 pct.

Nationalbankens ejerandel gav et udbytte på 48 mio. kr. i 2012 og 2013, fremgår det af bankens regnskab for 2013. Ejerne har samlet i hvert af de to år fået 498 mio. kr. i udbytte. Dermed udloddes størstedelen af Nets overskud, der i seneste regnskab (2012) var 682 mio. kr. og i øvrigt de seneste fem år har været over 500 mio. kr.

Ellers ejer Danske Bank en andel på 16-20 pct., og det samme gør den norske storbank DNB. Officielt på Nets hjemmeside oplyses ejerandelene til "over 5 pct."

Jyske Bank og Sydbank står anført med ejerandele på mellem 2 og 5 pct. Samme andel står de to norske banker - Sparebank 1 SR-Bank fra Stavanger og Sparebank 1 SMN fra Trondheim - anført som ejer af.

Derudover ejer størstedelen af de andre danske banker mindre og ikke nærmere oplyste andele af Nets.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder