Neurosearchs datterselskab når milepæl

Udgivet den 07-04-2008  |  kl. 09:41  |  

NeuroSearchs associerede selskab NsGene har nået en betydningsfuld milepæl med den succesfulde fase Ib dosering af midlet NsG0202 i Alzheimers patienter. Det oplyser selskabet.

NsGene meddeler således, at tre patienter med Alzheimers sygdom har fået selskabets nye biodelivery produkt, NsG0202, succesfuldt implanteret i hjernen.

- Dette er et kvantespring fremad for NsGene, og som en storaktionær i selskabet er vi meget tilfredse med deres fremgang. NsGenes EC biodelivery teknologi repræsenterer en helt ny og meget lovende tilgang til behandling af neurologiske sygdomme. Det er i dag kun muligt at tilbyde eksempelvis Alzheimers, Parkinsons og epilepsipatienter midlertidig symptomlindring, men NsGenes produkter har potentialet til at kunne introducere fremtidige sygdomsmodificerende behandlinger, siger administrerende direktør i NeuroSearch, Flemming Pedersen.

NeuroSearch ejer 25 pct. af NsGene.

Udgivet af: NPinvestordk