AGF A/S - halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2020

Udgivet den 23-02-2021  |  kl. 13:56  |  

Aarhus, den 23. februar 2021

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 02 /2021

AGF A/S, halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2020

AGF A/S fortsætter den positive udvikling

Resumé af halvårsrapport:
I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger AGF A/S hermed halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2020.

Udvalgte hovedpunkter:

Resultatet for perioden 1. juli - 31. december 2020 udviser et resultat før skat på 21,1 mio. kr.Resultatet af primær drift udviser en tilbagegang sammenlignet med samme periode sidste år, idet resultatet af primær drift udgør ÷8,6 mio. kr. mod ÷0,5 mio. kr. sidste år.Perioden er positivt påvirket af transferindtægter, som udgør 23,2 mio. kr. mod 14,7 mio. kr. sidste år.Koncernen er blevet ramt af et væsentlig fald i aktivitetsniveauet som følge af COVID-19 restriktioner, der blandt andet har påvirket matchday-indtægterne grundet tilskuerbegrænsningerne, samt aktiviteterne i Ceres Park & Arena, som har været yderst begrænset i perioden efter nedlukningen, ligesom planlagte koncerter og arrangementer er blevet aflyst. Koncernen har derfor søgt kompensation i form af statens hjælpepakker vedrørende COVID-19, herunder kompensation for faste omkostninger, lønkompensation samt arrangørkompensation.Koncernens omsætning er steget til 70,8 mio. kr. fra 65,9 mio. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan primært begrundes med den positive udvikling i tv-indtægter og indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer.Eksterne omkostninger er steget med 5,4 mio. kr. fra 24,6 mio. kr. i samme periode sidste år til 30,0 mio. kr. Stigningen kan i al væsentlighed henføres til omkostninger nødvendiggjort af COVID-19.Personaleomkostninger er steget med 5,6 mio. kr. fra 34,6 mio. kr. i samme periode sidste år til 40,2 mio. kr., hvilket primært skyldes en øget investering i den sportslige sektor.Pengestrømme vedrørende drift er i regnskabsperioden positive med 6,7 mio. kr. mod 8,9 mio. kr. i samme periode sidste år.Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2020 85,6 mio. kr. i forhold til 69,5 mio. kr. sidste år.Likvide beholdninger inkl. værdipapirer udgør 66,4 mio. kr. i forhold til 52,3 mio. kr. sidste år. Koncernen har pr. 31. december 2020 et tilfredsstillende kapitalberedskab.

Forventninger
For regnskabsåret 2020/21 fastholdes koncernens resultatforventninger, om et positivt resultat før skat på mellem 15 og 30 mio. kr. Der er i resultatforventningen fortsat en stor usikkerhed i forhold til omfanget af COVID-19, herunder den fulde effekt af statens hjælpepakker.

Adm. direktør Jacob Nielsen udtaler:

"For tredje regnskabsår i træk forventer vi et positivt resultat - og det skal endda ses i lyset af, at flere af vores kerneaktiviteter har været og fortsat er hårdt ramt af COVID-19 restriktionerne. Vi har dog været i stand til at tackle udfordringerne proaktivt, hvilket først og fremmest skyldes, at vi har en robust og bæredygtig forretningsmodel og en kompetent og hårdtarbejdende medarbejderstab.

Trods de betydelige begrænsninger, COVID-19 restriktionerne har medført, er det især værd at hæfte sig ved, at vi er lykkedes med at fastholde den kommercielle fremgang. Vi er taknemmelige og ydmyge overfor den opbakning, vores samarbejdspartnere viser os, og derfor er vi også glade for, at vi i juli 2020 kunne betale sportsligt tilbage med de første medaljer til klubben i 23 år.

I indeværende sæson har vi også formået at skabe et godt udgangspunkt for os selv, og nu bliver opgaven i anden halvdel af regnskabsåret at holde fast i den positive udvikling både sportsligt og kommercielt. Det kræver hårdt arbejde over hele linjen og en fortsat ydmyg tilgang til opgaverne, ligesom vi også er afhængige af byens fortsatte opbakning, hvis vi skal indfri vores ambitioner."

--------
For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700 eller administrerende direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.
             
Med venlig hilsen
             
AGF A/S

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse nr 02-2021 Halvårsrapport 20-21 AGF AS halvaarsrapport 2020-21

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april