Nilfisk dropper vækst og indtjeningsmål efter svært kvartal
For få uger siden nedjusterede Nilfisk i kølvandet af et udfordret tredje kvartal, og torsdag aften i forbindelse med offentliggørelsen af de endelige tal for perioden har industriselskabet så også valgt at droppe de to vigtigste af sine finansielle målå.
- Efter en stærk start på tredje kvartal påvirkede en efterspørgselsnedgang i de amerikanske kontinentet negativt vores Professional Business og vores samlede resultater for kvartalet, udtaler Jon Sintorn, topchef i Nilfisk, i torsdagens regnskabsmelding.
- Forretningsudviklingen i USA var under forventningerne. Dette blev delvist opvejet af fortsat stærk organisk vækst i EMEA og positive bidrag fra vores Consumer og Specialty Businesses, oplyser selskabet.
I forbindelse med årsregnskabet for 2021 satte Nilfisk sig fire finansielle mål, hvoraf de to vigtigste var at nå en omsætning i 2026 på 1,2-1,3 mia. euro, mens overskudsgraden (EBITDA) før særlige poster senest i 2026 skulle overstige 16 pct.
Det er de to mål, som nu er blevet droppet.
- På grund af de makroøkonomiske modvind vil vi søge strukturelle effektivitetsforbedringer på tværs af koncernen, udtaler administrerende direktør Jon Sintorn også.
Tredje kvartal var da heller ikke en god periode, da der ligesom i samme periode året før var en negativ vækst. På 0,8 pct. mod 0,7 pct. i tredje kvartal 2023.
Den overordnede omsætning faldt også tilbage fra 247,8 mio. euro til 240,6 mio. euro. På den baggrund landede driftsoverskuddet (EBITDA) før særlige poster på 30,4 mio. euro, mens det var på 31,2 mio. euro året før, og det betød, at overskudsgraden i sidste ende i det store hele var uændret i 12,6 pct.
Helt nede på bundlinjen blev det i tredje kvartal til et overskud på 5,5 mio. euro, hvilket skal sammenlignes med 5,8 mio. euro i tredje kvartal sidste år.
Efter årets første ni måneder har Nilfisk nu set en organisk vækst på 1,8 pct., en forbedring fra 0,8 pct. i 2023, mens overskudsgraden har været på 13,3 pct. mod 12,5 pct. året før.
Nilfisk fastholder i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal sine forventninger til 2024. Dermed ser selskabet fortsat en organisk vækst på 1-3 pct. samt en driftsmargin (EBITDA) før særlige poster på 13-14 pct.
Prognosen blev nedjusteret i slutningen af oktober, da Nilfisk også afleverede foreløbige tal for tredje kvartal. Inden da ventede selskabet en organisk vækst på 3-6 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster på 13-15 pct.
Tabel over Nilfisks regnskab for tredje kvartal:
Mio. euro | Q3 '24 | Q3 '23 | FY '23 |
Omsætning | 240,6 | 247,8 | 1033,6 |
Organisk vækst (%) | -0,8 | -0,7 | -0,3 |
EBITDA f.s.p. | 30,4 | 31,2 | 132,4 |
EBITDA-margin f.s.p. (%) | 12,6 | 12,6 | 12,8 |
Nettoresultat | 5,5 | 5,8 | 35,3 |
Nilfisks forventninger til 2024:
% | Ved Q3 '24 | 24. oktober | Ved Q2 '24 | Ved FY '23 |
Organisk vækst | 1-3 | 1-3 | 3-6 | 3-6 |
EBITDA-margin f.s.p. | 13-14 | 13-14 | 13-15 | 13-15 |
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›