Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
Aktien i Nilfisk falder fredag formiddag med 10,8 pct., efter at den danske producent af professionelle rengøringsmaskiner torsdag aften nedjusterede forventningerne til hele året.
Faldet i selskabets aktie på 14,60 kr. til 120,80 kr. fredag betyder, at værdien af alle aktier i selskabet med et hug er blevet reduceret med 390 mio. kr. De 27,13 mio. aktier, som Nilfisk består af, har nu en samlet værdi af ca 3,27 mia. kr.
Nilfisk begrundede nedjusteringen torsdag aften med et fald i efterspørgslen i den amerikanske forretning. Selskabet venter i 2024 nu kun en organisk vækst på 1-3 pct. mod tidligere ventet 3-6 pct.
Prognosen for EBITDA-marginen før særlige poster er desuden skåret i toppen, så der nu ventes 13-14 pct. mod tidligere 13-15 pct.
I tredje kvartal blev den organiske vækst hos Nilfisk minus 0,8 pct. ifølge foreløbige tal for perioden. EBITDA-marginen før særlige poster blev 12,6 pct.
- Resultaterne i tredje kvartal 2024 var primært drevet af den negative organiske vækst i den professionelle forretning såvel som en lille nedgang i serviceforretningen sammenlignet med tredje kvartal 2023, skriver Nilfisk, som ikke kunne kompensere for den udvikling med positive bidrag fra forbrugerforretningen og Specialty-divisionen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›