Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 11:15  |  

Den japanske bilproducent Nissan slog bak på børsen tirsdag, hvor varslingen af toldsatser på al import til USA fra Mexico og Canada fra Donald Trump gjorde ondt på aktien.

Nissan har varslet en forlængelse af sine produktionsnedskæringer i USA, og selskabet er også på jagt efter en langsigtet investor, der skal skyde friske penge i kassen.

Samtidig har kreditvurderingsinstituttet Fitch sænket sine udsigter for kreditvurderingen af Nissan til "negative", hvilket betyder, at vurderingen er i risikozonen for at blive sænket.

Aktien faldt med 3,6 pct. til 392,10 yen på børsen i Tokyo tirsdag.

Donald Trump varslede natten til tirsdag dansk tid, at han vil indføre toldsatser på 25 pct. på al import fra Canada og Mexico, så snart han overtager præsidentembedet i januar.

Nissan har fabrikker i Mexico, hvor biler til blandt andet det amerikanske marked produceres, og dermed kan tiltaget ramme det japanske selskab direkte.

Samtidig med truslen om øget told på import har Nissan også slået fast, at selskabet fastholder en begrænset produktion på dets amerikanske fabrikker i Tennessee og Mississippi.

Samlet ventes produktionen på de to fabrikker at gå ned med 100.000 biler i 2024/25, der slutter med udgangen af marts, sammenlignet med regnskabsåret før.

Faldet i aktien blev kortvarigt udraderet, da Financial Times fra morgenstunden dansk tid kunne rapportere, at Nissan er på jagt efter en ny ankerinvestor, der kan skyde nye penge i selskabet.

Nissan udelukker desuden fortsat ikke, at Honda, som Nissan arbejder på at lave en samarbejdsaftale om elbiler med, kan være en potentiel køber af nogle af aktierne i selskabet.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:58 Obligationer/middag: Rolig rente i en urolig global nyhedsstrøm
11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla
07:08 Råvarer: Udsigt til våbenhvile mellem Israel og Hizbollah holder olieprisen i ave
06:56 Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus
06:42 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:34 Ambu får indledt dækning af Bernstein med anbefalingen "market perform"
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag efter udsigt til våbenhvile i Mellemøsten
06:32 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:32 Valuta: Dollarstyrkelsen vil ingen ende tage