NKT A/S årsregnskab 2023: 36% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA

Udgivet den 21-02-2024  |  kl. 06:30  |  

Selskabsmeddelelse

21. februar 2024
Meddelelse nr. 3

NKT A/S årsregnskab 2023: 36% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA

NKT CEO Claes Westerlind siger om udviklingen i 2023:

- 2023 var et succesfuldt år for NKT med en organisk vækst i omsætningen på 36% og den højeste årlige operationelle EBITDA i virksomhedens historie. Efterspørgslen efter højspændingskabler var højere end nogensinde før, hvilket førte til en rekordhøj ordreindgang. Dette bragte vores beholdning af højspændingsordrer op på EUR 10,8 mia., og vi lancerede ​​et investeringsprogram på ca. EUR 1 mia. for at understøtte fremtidig vækst. Vi går ind i 2024 med en robust finansiel position, der danner grundlaget for yderligere forbedringer af vores finansielle nøgletal.

Finansielle nøgletal

       
EUR mio. Q4 2023 Q4 2022 2023 2022
Omsætning* 536* 389* 1,927* 1,447*
Organisk vækst 40% 35% 36% 15%
Operationelt EBITDA 63,2 39,7 254,6 154,5
Operationel EBITDA-margin* 11,8%* 10,2%* 13,2%* 10,7%*

* Std. metalpriser

Finansielle forventninger til 2024
Omsætningen (i std. metalpriser) forventes at blive ca. EUR 2,21-2,36 mia. og operationelt EBITDA forventes at blive ca. EUR 285-335 mio.

De finansielle forventninger er baseret på flere forudsætninger, herunder:

Tilfredsstillende udførelse og udvikling af højspændingsinvesteringer og -projekter uden større forstyrrelserStabile markedsforhold i ApplicationsNormaliseret aktivitet inden offshore kabelreparationerStabil udvikling af den globale økonomiStabil forsyningskæde med begrænsede forstyrrelser og adgang til den nødvendige arbejdskraft, materialer og tjenesterStabil udvikling i valuta- og metalpriser

Høj vækst i omsætning og operationelt EBITDA drevet af Solutions og Applications
I 2023 opnåede NKT en omsætning (i std. metalpriser) på EUR 1.927 mio., svarende til en organisk vækst i omsætningen på 36 % i forhold til 2022, hvilket var drevet af yderligere vækst i Solutions og Applications. Øget omsætning samt initiativer for at forbedre effektiviteten førte til den højeste årlige operationelle EBITDA i virksomhedens historie. NKT's 2023 nettoresultat fra fortsættende aktiviteter udgjorde EUR 118,7 mio., en stigning på EUR 63,6 mio. i forhold til 2022. Desuden steg frie pengestrømme drevet af et større positivt EBITDA-bidrag og en forbedret arbejdskapital. Dette mere end opvejede et højere investeringsniveau.

I Solutions realiserede NKT en organisk vækst på 59%. Dette var drevet af tilfredsstillende udførelse af ordrer på forskellige kabelløsninger modtaget i de seneste år samt et tidligere investeringsprogram for kapacitetsudvidelse, der bidrog til den økonomiske udvikling. Højere omsætning og et fortsat fokus på rentabilitet førte til, at operationelt EBITDA steg til et nyt højdepunkt på EUR 182 mio. i 2023 fra
EUR 106 mio. i 2022.

NKT opnåede en rekordhøj årlig ordreindgang på EUR 7 mia. i 2023 drevet af projekter fra hele Europa, primært baseret på DC-teknologi. I maj 2023 lancerede NKT det største investeringsprogram i selskabets historie, som vil medføre investeringer på ca. EUR 1 mia. til at øge kapaciteten. Aktiverne gradvist vil blive operationelle fra 2027. Solutions afslutter 2023 med en højspændingsordrebeholdning på EUR 10,8 mia., som forretningsenheden vil fortsætte med at fokusere på eksekvering af, og er generelt godt positioneret til at imødekomme efterspørgslen efter højspændingskabler.

I 2023 forbedrede Applications sine økonomiske nøgletal, med en organisk vækst på 15% i omsætning og et operationelt EBITDA, der mere end fordobledes i forhold til 2022. Lønsomheden fortsatte med at styrkes, drevet af efterspørgsel efter elnet og vedvarende energiteknologi, samt tidligere lancerede effektiviseringsinitiativer. Applications afsluttede 2023 med en operationel EBITDA-margin på 9,2% sammenlignet med 5,2% i 2022.

I Service & Accessories var den organiske vækst -2% i 2023. Udviklingen afspejlede begrænsede opgaver inden for offshore reparationer i Serviceforretningen, men positiv udvikling inden for Accessories. Som et resultat faldt operationelt EBITDA til EUR 18,6 mio. i 2023 fra EUR 25,7 mio. i 2022.

NKT udviste fortsat stort fokus på bæredygtighed
I 2023 fortsatte NKT med at eksekvere sin bæredygtighedsstrategi, herunder planer og mål for at reducere virksomhedens CO2e-udledning frem mod 2030. De blev godkendt og valideret af Science Based Target-initiativet i september 2023. Udviklingen i 2023 var som forventet, og NKT fortsætter med at gøre fremskridt i forhold til at indfri sine forpligtelser og ambitioner om at reducere virksomhedens klimapåvirkning og øge den positive påvirkning fra produkter og kabelløsninger.

Telekonference
NKT A/S afholder en telekonference for investorer og finansanalytikere 21. februar 2024 kl.10.00.
Den præsentation, der vil blive brugt på mødet, vil være tilgængelig før telekonferencens start. Deltagelse kræver tilmeldelse via investors.nkt.com, hvor mødet også tilgås.

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Louise Westh Naldal, Head of Group Communications, tlf.: +45 2982 0022

Vedhæftede filer

NKT_Group_Sustainability_Report_2023 NKT_Annual_Report_2023 NKT_Annual_Report_2023_ESEF tagged

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet