NKT bekræfter ordre til Dogger Bank-vindmølleparkerne Creyke Beck

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 14:27  |  
Aktie tabel

NKT bekræfter tirsdag en tidligere annonceret ordre til to Doggar Bank-havvindmølleparker.

Allerede tilbage i september oplyste NKT, at selskabet havde indgået en såkaldt PSA-aftale som hovedleverandør og installatør af on- og offshore DC (jævnstrøm) højspændingseksportkabelsystemer til havvindmølleparkerne Creyke Beck A og Creyke Beck B.

Det er den ordre, der nu bekræftes.

Som tidligere meddelt udgør ordren en kontraktværdi på cirka 360 mio. euro. - cirka 2,7 mia. kr. - i markedspriser, hvad der svarer til cirka 300 mio. euro eller cirka 2,2 mia. kr. i standardmetalpriser.

- Kabelsystemerne omfatter produktion af cirka 4x175 kilometer 320 kV DC offshore eksportkabler, cirka 4x32 kilometer 320 kV DC onshore eksportkabler og installation foretaget af kabeludlægningsskibet NKT Victoria. NKT forventer, at produktionen af kablerne starter i 2020, skriver selskabet.

Dogger Bank Creyke Beck-havvindmølleparkerne vil levere grøn energi til 3 mio. husstande i England.

Da NKT tilbage i september offentliggjorde, at selskabet havde indgået PSA-aftalen steg aktien 21,7 pct. til 118,80 kr. Tirsdag stiger aktien 4,9 pct. til 130,90 kr. Inden offentliggørelsen tirsdag lå aktien med et plus på mere beskedne 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder