NKT er valgt som foretrukken leverandør af eksportkabelsystem til havvindmølleprojektet Inch Cape
Selskabsmeddelelse
19. november 2018
Meddelelse nr. 19
NKT er valgt som foretrukken leverandør af eksportkabelsystem til havvindmølleprojektet Inch Cape
NKT har indgået en såkaldt Pre-Construction Agreement (PCA) om levering og installation af et eksportkabelsystem til den potentielle britiske havvindmøllepark Inch Cape. Projektet udvikles af Inch Cape Offshore Wind Farm Ltd, et datterselskab i Red Rock Power Ltd. Aftalen er indgået i et konsortium med Boskalis Subsea Cables & Flexibles.
PCA'en udpeger konsortiet som eksklusiv leverandør og installatør af eksportkabelsystemet. Desuden er PCA'en et vigtigt skridt hen imod en endelig ordre, som er betinget af afsluttende kontraktforhandlinger og at kunden giver NKT godkendelse til at starte projektet op. Disse milepæle forventes på plads i løbet af andet halvår 2020, såfremt projektet opnår godkendelse i den næste Contract for Difference (CfD) allokeringsrunde i England, som forventes at finde sted i 2. kvartal 2019.
Inch Cape-projektet vil omfatte produktion af cirka 170 km 220 kV AC offshore eksportkabler på én af NKT's to fabrikker til højspændingskabler, samt installation udført af Boskalis. Denne projekttype har for NKT typisk en kontraktværdi i niveauet EUR 80-120 mio. (DKK 600-900 mio.) i markedspriser, svarende til et niveau på EUR 70-110 mio. (DKK 520-820 mio.) i standardmetalpriser. Betinget af de nævnte milepæle, leveres kablerne til installation i 2022-2023.
Konstitueret NKT CEO Roland M. Andersen siger:
- Det understreger vores førende markedsposition i offshore vind-segmentet, at vi er valgt som eksklusiv leverandør af eksportkabelsystemet til den potentielle havvindmøllepark Inch Cape. Derudover understøtter det nuværende aktivitetsniveau indenfor for offshore vind vores syn på, at markedet nu igen tager fart med hensyn til ordretildeling og eksekvering.
Inch Cape havvindmølleparken placeres i Nordsøen, ud for den skotske østkyst.
Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098
Vedhæftet fil
NKT er valgt som foretrukken leverandør af eksportkabelsystem til havvindmølleprojektet Inch Cape_19
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›