NKT-rivals ordrebog bugner med 46 mia. kr.

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 07:41  |  

Den franske kabelproducent Nexans, der blandt andet er konkurrent til danske NKT og italienske Prysmian, havde ved udgangen af september en ordrebog på 6,2 mia. euro svarende til ca. 46 mia. kr.

Siden samme tid sidste år er værdien af ordrerne steget 19 pct., oplyser selskabet i sit regnskab for tredje kvartal onsdag morgen.

- Ordrebogen blev styrket i tredje kvartal af den endelige tildeling af kontrakten på Orkney Transmission Link. Den endelige aftale mellem Grækenland og Cypern om Great Sea Interconnector-kontrakten underskrevet i slutningen af september venter på den endelige meddelelse til at gå videre, skriver Nexans.

I regnskabet gentager Nexans de forventninger, som selskabet opjusterede til i juli.

Dengang hævede selskabet forventninger til driftsindtjeningen, EBITDA, til 750-800 mio. euro fra 670-730 mio. euro.

I årets første ni måneder har Nexans øget omsætningen organisk med 4,0 pct. til 5226 mio. euro. I tredje kvartal omsatte Nexans for 1,68 mia. euro, hvilket var lidt under analytikerens estimat ifølge Bloomberg News på 1,78 mia. euro.

- I de første ni måneder har vi lagt et stærkt fundament for et robust finansielt år. Vores forretning for elektrificering fortsætter med at drive væksten, hvilket viser, at tidlige strategiske investeringer i Generation & Transmission allerede give fordele, siger Nexans administrerende direktør, Christopher Guérin, i regnskabet.

Aktien i Nexans lukkede mandag i kursrekorden 138,80 euro, men faldt tirsdag marginalt til 138,60 euro. Tirsdag eftermiddag var aktien oppe at runde i 147 euro. da det kom frem, at Nexans ifølge det franske medie La Lettre havde afvist et opkøbstilbud fra den amerikanske kapitalfond Clayton Dubilier & Rice.

Torsdag kommer Prysmian med sine tal for tredje kvartal, mens NKT efter planen offentliggør regnskab 14. november.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover