NKT: Stilleperiode om kontrakttildeling på Viking Link forlænges

Udgivet den 30-04-2019  |  kl. 13:07  |  
Arkiv: Foto

Offentliggørelsen af kontrakttildelingen på kabelforbindelsen Viking Link mellem Danmark og Storbritannien, som NKT har budt ind på, må vente lidt endnu.

Søren Damsgaard Mikkelsen, der er projektleder for Viking Link, fortæller til Ritzau Finans, at stand still-perioden, hvor der er fortrolighed om kontrakttildelingen, er blevet forlænget.

- Status er, at standstill-perioden er forlænget frem til den 14. maj.

- Det er nogle meget store kontrakter, vi taler om, og vi har fået en række spørgsmål fra tilbudsgivere, som vi ønsker at besvare ordentligt, siger Søren Damsgaard Mikkelsen.

NKT faldt tungt i sidste uge på spekulationer om, at selskabet muligvis ikke får del i kontrakterne på kabelforbindelsen, der består af 625 kilometer søkabel, 143 kilometer landkabel og nyt udstyr til to konverterstationer i Revsing og Bicker Fen i Storbritannien.

Viking Link sendte kort før påske "award-letters" til alle tilbudsgivere.

Af brevene fremgår det, hvem Viking Link har tænkt sig at tildele kontrakter, hvorefter der oprindeligt har været ti kalenderdages stand still-periode, hvor tilbudsgiverne kunne gennemse materialet og eventuelt klage over den kontrakttildeling, der lægges op til.

Aktien i NKT faldt i sidste uge med sammenlagt 16,5 pct., men er steget 4 pct. denne uge til 121,30 kr.

Analytiker Casper Blom fra ABG har tidligere vurderet, at selv hvis NKT ikke får en del i Viking Link, vil projektet fylde kapacitet hos konkurrenterne og dermed måske afbøde lidt af det prispres, markedet var vidne til sidste år.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,22%
 
10:05:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,37%
 
10:05:01

 
2,18%
 
10:05:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder