Nordea: Dubai-problemer er en ørkenstorm i et glas vand
På en cocktail af dårligere end ventet tyske industrital og forlydender om at Dubai World har problemer med at refinansiere sine lån, faldt de europæiske aktier i går. De tyske nøgletal skaber i lighed med den amerikanske centralbankschef udtalelser i går aftes usikkerhed om den globale økonomis nuværende sundhed.
- Når dette bliver kombineret med nye usikkerhedsmomenter ud af Dubai, er der dannet grobund for en dårlig dag på aktiemarkederne. Vi er dog fortsat af den overbevisning at uroen i Dubai samlet set er "en ørkenstorm i et glas vand", men som skrevet før vil den kunne starte lidt gevinsthjemtagning når den fra tid til anden tiltrækker sig fokus. Vi ændrer ikke ved vores overordnende positive syn på aktiemarkederne, skriver Nordea i en kommentar.